De Beauvoir & Sartre - foredrag på letforståeligt fransk A2/B1
| Start | 02.10.2026 |
| Lessons | 2 |
| Event no.: | 1251-26 |
|
|
|
| Location | Gothersgade 14, 1. floor |
| Price | DKK 195 |
Simone de Beauvoir, Sartre og pagtenFor 40 år siden gik Simone de Beauvoir bort. I dag står hun stadig som en af de mest markante skikkelser i den feministiske kamp – i Frankrig såvel som internationalt. Hun fejres ofte som et ikon, men bag symbolet gemmer sig en kompleks forfatter, filosof og intellektuel, hvis tænkning fortsat udfordrer og inspirerer.
Udgivelsen i 2020 af hendes posthume, selvbiografiske roman Les Inséparables (De uadskillelige) kom som en overraskelse: teksten foregriber på slående vis idéerne i Le Deuxième Sexe (1949). Det er netop i dette værk, at Beauvoir formulerer den berømte sætning:
"On ne naît pas femme, on le devient." – en sætning, der skulle blive et manifest for moderne feminisme.
Men hvad bestod Simone de Beauvoirs kamp egentlig i? Hvilken plads indtog hun i den intellektuelle offentlighed fra 1950’erne til 1980’erne – en tid præget af eksistentialisme, politisk engagement og store samfundsforandringer?
Og ikke mindst: Var hun dømt til at leve i skyggen af Jean-Paul Sartre?
Jacqueline Rousselon stiller skarpt på det berømte – og ofte misforståede – partnerskab mellem de to intellektuelle. Hvad indebar den såkaldte 'pagt', som blev indgået i 1929 i Jardin des Tuileries mellem de to unge filosoffer, forbundne af kærlighed, beundring og en fælles vision om absolut frihed?
Kan man hævde, at denne aftale blev selve cementen i deres følelsesmæssige og litterære fællesskab?
Gennem litterære analyser, historisk kontekst og filosofiske perspektiver inviterer konferencen til en nuanceret genlæsning af Simone de Beauvoir – ikke som „Sartres ledsager“, men som en selvstændig og banebrydende tænker.
En konference for et publikum, der allerede kender Beauvoir – og som ønsker at forstå hende dybere.
A bientôt ! Vi serverer et glas vin i pausen.
Det foregår på Studieskolen
Borgergade 12, 1. sal, se tavlen for lokale
Fredag den 2. oktober 2026
Kl. 16.30-18.30