A2/B1 Glyptoteket på fransk

Date
28.10.2026
Price
DKK 175
Start 28.10.2026
Lessons 1
Event no.: 1253-26
 
Location Adresse meddeles
Price DKK 175

Impressionister og Paris på letforståeligt fransk fra A2/B1
Få en følelse af at være i Paris sammen med Steffen Løvkjær på Glyptoteket.
Savner du at komme til Paris? Så kom med til en kulturhistorisk eftermiddag i den franske samling på Glyptoteket.

Vi inviterer til en eftermiddag på letforståeligt fransk med fokus på de franske impressionister og La Belle Époque i og omkring Paris. Vi har fokus på perioden omkring 1870 og frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.

Glyptoteket har en imponerende samling af fransk kunst – vi har på denne tur fokus på impressionisterne og kommer forbi Paul Gaugain, Claude Monet, Edgar Degas, Vincent van Gogh, Paul Cézanne, Camille Pissaro, Pierre-Auguste Renoir og Berthe Morisot.

Steffen Løvkjær vil gennem kunsten tage os på en rejse til Paris og omegn set gennem impressionisternes øjne – hvordan ser det moderne liv ud, naturen, kvinderne og storbyen?

Omvisningen foregår på fransk, så du får mulighed for at øve dig i både at forstå og tale fransk - og samtidig besøge den franske samling på Glyptoteket med et fornyet perspektiv: à la française. Du er velkommen til at stille spørgsmål på fransk eller dansk.

Det er Steffen Løvkjær fra Historic Talks som omviser på fransk. Han taler et smukt og tydeligt fransk og hjælper gerne med et årstal på dansk, hvis der er noget, som driller. Steffen Løvkjær var i mange år ansat ved Kongernes Samling på Amalienborg og Rosenborg og anvendes nu af bl.a. TV2 og Kongehuset til formidlingsopgaver. Læs mere om Steffen på hjemmesiden historictalks.dk.

Omvisningen foregår:
Onsdag den 28. oktober 2026 kl. 15.00-16.15
Vi mødes ved indgangen til Glyptoteket

Sandra Dæncker

Sandra Bjørkvig Dæncker er cand.mag. i fransk, kulturformidling og psykologi fra Københavns Universitet. Sandra har gået i 3.g i Perpignan i Frankrig og under sine franskstudier læst i Paris. Hun har undervist i mange år på Studieskolen og også på Københavns Universitet og Niels Brocks Handelsgymnasium. Derudover har Sandra været ansat på Den belgiske Ambassade i København i mere end 10 år, hvor hun har beskæftiget sig med presse- og kulturarbejde samt oversættelser og tolkning. I 2007 bidrog Sandra til kapitlet om Belgien i ”Håndbog i høflighed – kulturelle koder i 11 EU-lande”.

Sandra anbefaler:
Litteratur: den belgiske nulevende forfatter Amélie Nothomb skriver korte, ofte morsomme romaner i et enkelt sprog. Jeg kunne særlig godt lide: ’Stupeur et tremblements’ og ’Ni d'Ève ni d'Adam’. Amélie Nothomb er optaget af sprog og kultur, og flere af hendes romaner kredser om kulturmødet mellem Europa og Japan – og ikke mindst af at være fra Belgien – landet, som ingen kender.
La Galette: fransk pandekagerestaurant i Larsbjørnsstræde 9, København. Jeg elsker at gå på La Galette og spise en boghvedepandekage med gedeost. Betjeningen er fransktalende, så man kan også lige øve sit franske – tålmodigheden er rimelig hos personalet.
Den franske bogcafé i Fiolstræde, København, er et fantastisk sted, hvor man kan blive fristet af både god litteratur, men også franske film med franske undertekster (god øvelse), spil og franske delikatesser.
Show moreShow less

A2/B1 Glyptoteket på fransk

Register