Mexico og Spanien: En debat om historie, ansvar og forsoning

Date
02.10.2026
Price
DKK 0
Start 02.10.2026
Lessons 2
Event no.: 1360-26
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Price DKK 0

Hør om de spændende og komplicerede bånd mellem Spanien og MexicoVi inviterer dig til et tankevækkende debatarrangement, hvor vi sætter fokus på relationerne mellem Mexico og Spanien – og et spørgsmål, der fortsat vækker stærke holdninger i begge lande: Skal Spaniens konge sige officielt undskyld for fortiden?

Kolonitidens lange og dybe sporArrangementet tager udgangspunkt i den historiske arv fra kolonitiden og de spor, den stadig sætter i nutidens politiske og kulturelle relationer. Vi taler om, hvad det betyder at tage ansvar for historiske uretfærdigheder nu. Kan en officiel undskyldning bidrage til forsoning? Eller risikerer den at forenkle en kompleks historie?

Vi starter arrangementet med et kort oplæg på letforståeligt spansk af underviser Teresa Alcacio. Teresa kommer selv fra Mexico, og hun vil denne aften give dig et indblik i nogle af de vigtigste historiske begivenheder, der har formet forholdet mellem Mexico og Spanien. Hun zoomer ind på koloniseringens konsekvenser, identitet og magtforhold – samt hvordan fortiden stadig spiller en rolle i nutidens diplomati.

Efter introduktionen åbner vi for debat, hvor du inviteres til at deltage aktivt på spansk eller dansk. Sammen diskuterer vi centrale spørgsmål som:


  • Hvad ville en undskyldning egentlig betyde i dag?

  • Kan man holde nutidens ledere ansvarlige for fortidens handlinger?

  • Er en officiel undskyldning et skridt mod retfærdighed – eller symbolpolitik uden reel effekt?

  • Kan vi trække paralleller til de samtaler, vi har i Danmark om forholdet til Grønland og Færøerne?



Det foregår:
Fredag den 2. oktober 2026 kl. 14.00-15.15
Borgergade 14, 1. sal, lokale 127
Det er gratis, men du skal tilmelde dig.

Teresa Alcacio

Teresa fortæller:
”Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i León, der ligger i hjertet af Mexico. Jeg har en kandidatgrad i europæisk litteraturvidenskab, kultur og sprogundervisning som fremmedsprog i både spansk og italiensk. 
Jeg har boet i Holland i 12 år, hvor jeg uddannede mig til lærer i spansk og italiensk som fremmedsprog. Der arbejdede jeg som spanskunderviser på Groningen Universitet og som italienskunderviser på det tilsvarende hollandske Folkeuniversitet.
I Danmark har jeg arbejdet som sprogunderviser på Københavns Universitet. Desuden har jeg arbejdet i gymnasiet, blandt andet på Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium, hvor jeg har stået for forskellige klasser, hjulpet eleverne med at forbedre deres mundtlige færdigheder og med at forberede deres afsluttende spansk eksamen. Jeg er uddannet sprogcoach hos le:v:el, hvor jeg både underviser i sprogcoaching og på kurset ”Sjov med sprog”. Med le:v:el har jeg på Zahles Gymnasium i København afholdt masterclasses for elever, og jeg har holdet kurser for gymnasielærere forskellige steder i Danmark. Formålet med disse kurser har været at hjælpe lærerne med at anvende mere spansk i deres undervisning. 
Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor besluttede jeg mig for at blive spansklærer. Jeg mener også, at man kan lære meget om kultur gennem sproget, og derfor bruger jeg så meget spansk som muligt i min undervisning. Jeg har besøgt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga, og jeg kender forskellige aspekter af den spanske kultur. Jeg kender også mange aspekter af livet og kulturen i forskellige latinamerikanske lande som Mexico, selvfølgelig, Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador, Argentina og mange flere.”

Show moreShow less

Mexico og Spanien: En debat om historie, ansvar og forsoning

Register