Spansk film og debat hjemmefra: Læreren der lovede havet
| Start | 20.11.2026 |
| Lessons | 1 |
| Event no.: | 1362-26 |
|
|
|
| Location | online |
| Price | DKK 0 |
Virtuelt debatarrangement om en god spansk film I spanskafdelingen inviterer vi dig til en ny tilgang til vores film- og debatarrangementer: Du ser en god film i ro og mag derhjemme på sofaen, og så mødes vi online for at tale om dens temaer. Det er en afslappet og lærerig måde at øve dit spansk på.
En menneskelig borgerkrigsfortælling om ansvar og modFilmen, vi skal diskutere, er Læreren der lovede havet (El maestro que prometió el mar), en stærk og rørende fortælling baseret på virkelige begivenheder. Filmen skildrer en idealistisk lærer, der i tiden op til den spanske borgerkrig kæmper for børns ret til uddannelse, frihed og håb i en verden præget af politiske spændinger.
Filmen sætter fokus på mod, ansvar og betydningen af at gøre en forskel i andre menneskers liv. Gennem både varme og alvor inviterer den os til at reflektere over, hvordan enkeltpersoner kan sætte spor – selv under svære historiske vilkår.
Inden debatten skal du se filmen derhjemme. Du kan se den helt gratis på filmstriben.dk, hvis du har et dansk bibliotekslogin.
Selve debatten foregår online via Zoom. Her mødes vi og taler om filmens centrale temaer: Hvad vil det sige at tage ansvar for andre? Hvordan kan undervisning og dannelse være et redskab til forandring? Og hvad kan vi lære af historien i dag?
Debatten tager udgangspunkt i udvalgte scener og perspektiver fra filmen, men der er også plads til dine egne indtryk: Hvad lagde du mærke til? Hvad gjorde indtryk? Hvilke paralleller kan drages til nutidens samfund?
Underviser Teresa Alcacio fører dig igennem det hele på letforståeligt spansk.
Det foregår:
Fredag den 20. november 2026 kl. 15.00-16.15
Online via Zoom
Vi sender dig et link til debatten to dage før.Det er gratis, men du skal tilmelde dig.
Bemærk, at du skal se filmen hjemmefra inden debatten.