Foredrag: Det italienske køkken

Date
13.11.2026
Price
DKK 195
Start 13.11.2026
Lessons 2
Event no.: 1481-26
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Price DKK 195

En rejse gennem smag, historie og traditionDet er næsten umuligt at finde en, der ikke er vild med italiensk mad. Uanset om man er mere til pasta, pizza, kødretter eller desserter, er det nemt at forelske sig i de delikate og balancerede smage, der kendetegner det italienske køkken. Simple retter med råvarer af høj kvalitet og opskrifter forankrede i traditionen udgør en af de vigtigste dele af Italiens kulturarv, som hele verden tager inspirationen fra.

Og vidste du, at UNESCO anerkendte det italienske køkken som verdensarv i 2025? Det er netop fordi, det er meget mere end blot opskrifter: Det er en levende kulturarv, fremhævet som et symbol på fællesskab, identitet og håndværk.

I dette foredrag tager vores italiensklærer Giulia Longo dig med på en kulinarisk rejse gennem Italien, hvor du udforsker de mest karakteristiske retter fra landets forskellige regioner: Fra de fyldige og intense smage i Syditalien til specialiteterne fra Midtitalien og de rige traditioner i Norditalien. Hver "etape" byder på glimt af de historier, kuriositeter og ingredienser, der gør det italienske køkken helt unikt.
En rejse gennem kultur og smag, hvor du helt sikkert lærer noget nyt om den mad, du elsker, og hvor du måske ligefrem oplever, at din mund begynder at løbe i vand. For i Italien spiser man ikke bare maden: Man fortæller om den, deler den og lever den.

Giulia holder foredraget på letforståeligt italiensk, og hvis det er nødvendigt, oversætter hun til dansk.
Vi serverer et glas vin i pausen, som er inkluderet i prisen.

Det foregår:
Fredag den 13. november 2026, kl. 16.00-18.00
Studieskolen, Borgergade 14, 1. sal, aud. 127

Giulia Longo

Giulia Longo er ph.d. i filosofi fra Federico II-universitetet i Napoli. Her forelskede hun sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hun rejste til Danmark, hvor hun lærte dansk, og så har hun oversat hans Opbyggelige Taler fra dansk til italiensk.
Siden har hun arbejdet som filolog på Thorvaldsens Museum, og her opdagede hun flere og flere forbindelser mellem Danmark og Italien, både i guldalderen og i nutiden. Derfor præsenterer hun sig som dansk-italiensk kulturformidler.
Hun har holdt foredrag og arrangeret diverse begivenheder både i Danmark og i Italien, fx den italienske sprogfilmsalon i samarbejde med Cinemateket i København eller hyggelige poesiaftner på forskellige kultursteder. Hendes kodeord er "cinema", "arte" og "poesia": faktisk har hun også oversat Inger Christensens to første digtsamlinger til italiensk, og nu er hun i gang med Tove Ditlevsens antologi "Der bor en ung pige i mig, der aldrig vil dø".
Hun er primus-motor i flere udstillingsprojekter med Thorvaldsen i fokus. Hun er god til multitasking og elsker kaos, men trænger også til stilhed. Hun plejer at meditere ved at kigge på havet.

Giulia anbefaler:
Sted: Selvfølgelig der hvor hun er født og vokset op, nemlig Napoli. Især er hun begestret for udsigten fra Castel Sant'Elmo, et gammel og fascinerende slot.
I Rom elsker hun at spadsere igennem den store skønhed i den evige stad i Bertel Thorvaldsens fodspor.
Mad: Hun har en svaghed for pistacie… “pesto al pistacchio” som pastaret, og hun er helt tilfreds. Som dessert er der bare for meget at vælge imellem: kager, cannoli, iris, babà, sfogliatelle (ricce), pandekager med pistaciecreme eller nutella, gerne sammen med et lille glas Liquore al pistacchio – ”det smager helt vidunderligt og kan stærkt anbefales”.
Litteratur: Cesare Pavese, ”min sjæls digter”.
Kunst: Michelangelo, Bernini, Canova, Thorvaldsen, Rodin, Camille Claudel. Lige nu følger hun de mange spændende projekter af en ung italiensk billedhugger, som hedder Jago.
Musik: Vinicio Capossela, en vulkansk og meget excentrisk – og ret italiensk – sanger.
Show moreShow less

Foredrag: Det italienske køkken

Register