Fra Minik til Hans – historierne bag grønlandske navne
| Start | 04.09.2026 |
| Lessons | 2 |
| Event no.: | 1515-26 |
|
|
|
| Location | Borgergade 14, 1. floor |
| Price | DKK 195 |
Et foredrag om navne, identitet og grønlandsk historie
Er Minik og Ivalu de mest typiske navne? Eller hedder mange i virkeligheden Hans, Sofie og Peter? Kan man virkelig kalde sit barn “Søn” eller “Lillesøster”? Og hvorfor har nogle grønlændere tre, fire eller hele fem fornavne?
Bliv klogere på de overraskende, sjove og fascinerende historier bag grønlandske navne – fra italiensk-klingende efternavne i Østgrønland til navne, der kan spores direkte tilbage til interessante historiske personer og deres livshistorier.
Fra inuitiske traditioner til kolonitidens sporTil dette foredrag tager vi dig med på en levende rejse gennem Grønlands navnehistorie. Undervejs får du ikke kun svar på dine spørgsmål om navne, men også et spændende indblik i grønlandsk sprog, kultur og historie. Du vil opdage, hvordan inuitiske traditioner, kolonitiden og sprogets udvikling har sat deres tydelige spor i de navne, mange grønlændere bærer i dag.
Foredragsholder Kenneth Wehr, der underviser i grønlandsk og forsker i grønlandsk sproghistorie på København Universitet, deler sin store viden og passion for slægtsforskning og personhistorie – og du får selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Kom og bliv overrasket, klogere og underholdt – og få samtidig en dybere forståelse af Grønland og landets unikke historie og kultur.
Alle er velkomne.
Vi serverer et glas vin i pausen, som er inkluderet i prisen.
Det foregår:
Fredag den 4. september 2026, kl. 16.30-18.30
Studieskolen, Borgergade 14, aud. 127