B1.3 Hverdagsfransk - intermédiaire - online

Start
Wednesday September 9
Price
DKK 2,560
Reduced price
DKK 2,370
Lessons
32
Start 09.09.2026
Period 09.09.2026 to 13.01.2027
Lessons 32
Course no.: 1262-26
Teacher master de français langue étrangère Louise Michel
 
Location online
Room Zoom
Time Wed 08:20 - 10:00
Price DKK 2,560
Reduced price DKK 2,370
Time Wed 08:20 - 10:00

Envie de discuter en français en ligne ?Conversations faciles en français : on lit, on regarde, on écoute et, surtout, on parle !
Nous ferons des exercices de grammaire de manière ponctuelle et selon les besoins. Nous travaillerons également la phonétique.
Ces cours auront pour objectifs d'améliorer vos compétences de communication, d'acquérir un vocabulaire varié et d'enrichir vos connaissances culturelles françaises et francophones.

Let konversation på fransk onlineBor du i Frankrig? I Schweiz? Eller på Bornholm? Hvorfor begrænse undervisningen til københavnere? Vi tilbyder nu også dette populære kursus online. Hvis du ikke er vant til onlineundervisning, bliver du sikkert overrasket over, hvor mange fordele det giver dig, og hvor nemt det er at være i et virtuelt klasseværelse.
Fransk fjernundervisning er for dig, som gerne vil lære fransk hjemmefra. Du bliver en del af et hold, som mødes fast en gang om ugen via Zoom. Dette kursus er for dig, som allerede har et godt basiskendskab til fransk. På kurset får du lejlighed til at træne og forbedre dit fransk ved at tale, lytte, læse og skrive.

Få mere sprogligt overskudDu har deltaget i flere kurser på B1-niveauet eller måske bor du i et fransktalende lande, så du klarer dig egentlig ganske godt på fransk, men du ønsker at blive mere sikker på fransk, inden du går videre på næste trin B2.
Vi læser korte artikler fra bogen Défi. Vi genopfrisker grammatik efter behov og træner udtale gennem forskellige øvelser. Målet er, at du bliver bedre til at forstå talt fransk og bedre til at tale fransk, så du kan klare dig i mange forskellige situationer – om det handler om at købe en særlig genstand, gå i biografen i Frankrig, tale med en læge eller en mekaniker eller sidde med til undervisning på et fransk universitet.

Hvordan foregår timerne?Vi taler fransk i timerne lige fra første gang, så du får øvelse i både at tale og forstå fransk. Du skal arbejde med sproget på mange forskellige måder for at få det ind under huden og ud af munden. Vi kan sagtens tale med hinanden, selvom det foregår som fjernundervisning.

Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage. Din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 2 lektioner af 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



UndervisningsmaterialeDu bedes købe:

  • Défi 3, B1, Méthode de français, Livre de l'élève ISBN 9788416943593

  • Grammaire progressive du français. Niveau intermédiaire. Nouvelle édition. 4e édition (CLE) ISBN 9782090381030.


Bøgerne kan købes i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Husk at sige, at du er kursist på Studieskolen, så får du nemlig 5 % rabat på bøger. Vi beder dig anskaffe bøgerne inden kursusstart.

HjemmearbejdeForberedelsestid: ca. 1 time om ugen.
Hver uge har du hjemmearbejde. Vi anbefaler, at du deler lektierne op over et par dage, så du jævnligt kommer i kontakt med det franske sprog, så sidder alle de nye ord nemlig meget bedre fast. Vi sørger for et omfattende multimedialt materiale: videoer, lydfiler og interaktive øvelser, så der er masser at af muligheder for at lytte til fransk og arbejde med forskellige typer øvelser - alt efter, hvor meget tid du kan sætte af til hjemmearbejde.
Der er 10-12 deltagere på holdet.

Louise Michel

Louise Michel

Louise kommer fra Bretagne i Vestfrankrig. Hun er uddannet fransklærer for udlændinge fra Brest Universitet i Frankrig. Det var under et studieophold i Irland, at det blev klart for hende, at hun brændte for sprog og mangfoldighed.

I Frankrig var hun ansvarlig for en sprogcafé, hvor folk med forskellige baggrunde og modersmål kunne tale sammen og blive venner. Samtidig arbejdede hun også som frivillig hos Erasmus Student Network for at skabe et godt miljø og god integration for de udenlandske studerende. For at hjælpe studerende med at forbedre deres fransk lavede hun aktiviteter, hvor de også kunne gå på opdagelse i fransk og bretonsk kultur.

I løbet af sine studier var Louise i praktik på Studieskolen og blev meget glad for at være voksenunderviser. Samtidig begyndte hun også at lære dansk, da hun forelskede sig i sproget.

Louises pædagogik går ud på at tale det fransk, som franskmænd bruger til dagligt, og at bruge leg og spil i undervisning.

Louises råd til dig, der lærer fransk:  ”Find en franskmand, der gerne vil lære dansk eller et andet sprog, du behersker, og som du kan snakke i tandem med. Det hjælper meget med motivation, og du kan få venner for livet.”
Show moreShow less

B1.3 Hverdagsfransk - intermédiaire - online

9 September - 13 January

Register