A2/B1 Italiensk gennem kunsthistorie
| Start | 23.09.2026 |
| Period | 23.09.2026 to 20.01.2027 |
| Lessons | 20 |
| Course no.: | 1449-26 |
| Teacher |
cand.mag., ph.d.
Giulia Longo |
|
|
|
| Location | Gothersgade 14, 1. floor |
| Room | 102 |
| Time |
Wed 14:00 - 16:10 |
| Price | DKK 1,990 |
| Reduced price | DKK 1,870 |
| Time |
Wed 14:00 - 16:10 |
Styrk dit italiensk med et særligt kursus – for dig, der elsker stor kunstHvilket berømt monument gemmer sig bag navnet Anfiteatro Flavio? Og hvem står bag mesterværker som La Primavera eller den monumentale statue David? Måske kender du allerede svarene på disse spørgsmål – men hvad med Pala di Montefeltro eller arkitekten bag Teatro Olimpico? Hvis din nysgerrighed er vakt, er dette kursus skabt til dig.
De store værker fortæller selv – på italienskGennem originale og letlæselige fortællinger dykker vi hver gang ned i et hovedværk fra den italienske kunsthistorie. Vi bruger bogen L'italiano per l'arte, hvor alle historierne har en visuel ordliste, der gør det nemt at forstå teksten. Historierne er levende fortællinger, hvor det fx er gladiatorer eller selve kunstværket, der taler. Hver gang arbejder vi med varierede aktiviteter, som hjælper dig med gradvist at opbygge et godt ordforråd til at tale om kunst, som du også kan bruge, når du taler italiensk i hverdags-sammenhæng. Samtidig opdager du spændende detaljer om værkerne, kunstnerne og den historiske og kulturelle kontekst, de udspringer af.
Bogen giver også muligheden for at arbejde med nogle grammatiske emner, du allerede har mødt, så du bliver tryggere med dit italiensk.
På kurset er der selvfølgelig god plads til, at du selv kommer på banen. Du lærer bl.a. at:
- fortælle om dine yndlingsværker, og hvorfor du godt kan lide dem
- beskrive monumenter, du holder af
- udtrykke dine indtryk og dele personlige oplevelser – både fra steder, du allerede har besøgt, og dem, du drømmer om at opleve
Måske giver dette kursus dig lyst til at opleve Italien med nye øjne – beriget af ny viden, nye ord og et skærpet blik for kunstens verden. Et sandt "luksuskursus" for dig, der vil forene sprog og skønhed.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
MaterialeSara Porreca, L'italiano per l'arte, Alma Edizioni. ISBN 9788861826243.
Du kan købe den på forskellige hjemmesider, fx almaedizioni.it, academicbooks.dk, libreriauniversitaria.it, ibs.it og amazon.it.
Undervisningsdatoer:
23/9, 7/10, 21/10, 4/11, 25/11, 9/12, 6/1, 20/1.
Der er 8-14 kursister.