A1.3 og A1.4 Spansk for dig, som kan lidt

Start
Wednesday September 9
Price
DKK 3,145
Reduced price
DKK 2,840
Lessons
51
Start 09.09.2026
Period 09.09.2026 to 20.01.2027
Lessons 51
Course no.: 1309-26
Teacher BA Marianne Clausen
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 115
Time Wed 17:30 - 20:00
Price DKK 3,145
Reduced price DKK 2,840
Time Wed 17:30 - 20:00

Tal spansk i næsten alle situationer på din næste rejseDu kan allerede lidt spansk, men du vil gerne lære mere. Dit spansk bliver mere nuanceret, du kan tale om flere ting - og på din næste rejse kan du nu bruge spansk i næsten alle situationer.

Du lærer bl.a. at


  • reservere et hotelværelse

  • sige, at du er enig eller uenig i noget

  • klage over noget - og tage imod en undskyldning

  • beskrive din dagligdag

  • give personlige oplysninger

  • lave aftaler



På hotel, på besøg og på restaurantDu øver ord og udtryk, du typisk får brug for på din rejse. Fx hvis du skal tjekke ind på et hotel, spise på restaurant eller på besøg i et privat hjem. Du lærer også at tale om vejr, klima og den rigtige beklædning. Og at klage, hvis det skulle blive nødvendigt, men selvfølgelig også at give ros!
Som altid taler vi meget i timerne, så du får god mulighed for at øve det, du lærer undervejs. Vi repeterer også tidligere emner på en sjov måde med bl.a. spil – for det er nu engang med gentagelse og sjov, at vi bedst lærer sprog.
Du læser om interessante steder og deres kultur, natur og historie i lærebogen, der tager dig med på en stor virtuel rejse. Du 'besøger' Mallorca og Caminoen i Spanien, og vi kigger forbi Cuba, Ecuador, Peru, Chile og Argentina i Latinamerika.
Din grammatik får også et stort boost. Bl.a. lærer du at sammenligne ting og at tale om noget, der skete i fortiden.

Du taler meget spansk i timernePå Studieskolen har vi fokus på, at du får talt en masse. Vi øver udtalen, så du både selv bliver forstået og kan forstå, hvad der bliver svaret. Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

LærebøgerNos vemos hoy 1 – Edición híbrida para estudiantes ISBN 9788419236319 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 7-12. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Description in EnglishDo you already speak a little Spanish? Get ready for your next trip!If you already speak a little Spanish but would like to learn more, then this is the course for you. On this course, you go from beginner's to basic level. You learn to use Spanish in more nuanced ways, and on your next trip, you will be able to use Spanish to handle most situations. We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the student's book and work book.

Teaching material in English>/b>
Nos vemos hoy 1 – Edición híbrida – Edición inglesa – Libro del estudiante ISBN 9788419273208 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 – Edición inglesa Cuaderno de ejercicios ISBN 9788419273178 (work book) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 7-12. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.

Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-A1.2 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne begynde at tale det mere flydende og korrekt. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Marianne Clausen

Marianne er kandidatstuderende i spansk sprog og kultur på Københavns Universitet.
Hendes interesse for spansk blev især vakt på sprogskoleophold i Malaga og Granada samt på en rejse til Cuba. Sidenhen har en hel, ny verden åbnet sig for hende, og det har haft stor indflydelse på hendes liv hvad angår fx valg af venner, kulturelle interesser, spisevaner og i det hele taget hendes måde at tænke på.
Marianne har også en bachelor i engelsk og litteraturvidenskab og hun har arbejdet som engelskunderviser med børn og unge i Asien i en periode på seks år.
Hendes interesser, udover at undervise og rejse, er i særlig grad spansk og latinamerikansk litteratur. Hun læser fx gerne forfattere som Gabriel García Márquez, Roberto Bolaño, Cesar Aira m.fl.
Hun kan også godt lide at danse og lytte til latinamerikansk musik, som fx boleroen og tangoen, men også til mere nutidig musik som rapgruppen Calle 13.
Desuden kan hun godt lide at nørde med grammatik.
I undervisningen lægger hun særlig vægt på, at der skal være plads til alle (også til at begå fejl), og at materialet så vidt muligt bliver tilpasset de studerendes interesser. Sammenhæng mellem undervisningslektionerne er også noget, der prioriteres højt, fx vil der være hjemmearbejde, som i undervisningen vil danne basis for skriftlige og især mundtlige opgaver, hvor alle kursister deltager aktivt.

Mariannes tips til at lære spansk:
”For begyndere og let øvede er det især vigtigt at læse og lytte meget. Som lytteøvelse anbefaler jeg youtube-kanalen: ”Español con Juan”, som formår at overlevere spansk kultur og grammatik på en sjov og lærerig måde.
For studerende på et mere avanceret niveau anbefaler jeg bogen ”Como agua para chocolate” af den mexicanske forfatter Laura Esquivel. Bogen er i øvrigt også filmatiseret.”

Show moreShow less

A1.3 og A1.4 Spansk for dig, som kan lidt

9 September - 20 January

Register