A2.1 og A2.2 Spansk for let øvede

Start
Wednesday September 9
Price
DKK 3,145
Reduced price
DKK 2,840
Lessons
51
Start 09.09.2026
Period 09.09.2026 to 20.01.2027
Lessons 51
Course no.: 1322-26
Teacher BA Marisol Lloréns Soriano
 
Location Vognmagergade 8, 1. floor
Room V122
Time Wed 17:30 - 20:00
Price DKK 3,145
Reduced price DKK 2,840
Time Wed 17:30 - 20:00

Kurset for dig, der gerne vil tale spansk mere flydendePå dette kursus for let øvede kan du begynde at bruge sproget på en mere flydende måde, opdage detaljerne i sproget og lære mere om den spanske kultur.

På kurset lærer du fx at


  • beskrive forskellige ting som telefoner, tasker, sko og lamper. Både i forhold til hvordan tingene ser ud, hvad de kan bruges til, og hvor de står i forhold til hinanden i et lokale

  • beskrive typiske boligformer som lejligheder, huse og rækkehuse

  • tale om de ting, vi har i vores hjem, fx møbler

  • fortælle, hvad du sætter pris på, når du køber ind, og din holdning til forbrug

  • give anbefalinger og råd



Du lærer også kulturen fra spansktalende lande at kende, når vi taler om fire modige kvinder, som gennem deres arbejde har gjort en forskel i samfundet. Vi taler også om den store chilenske digter og nobelprismodtager Pablo Neruda og om spanske Pablo Picasso.
Samtidig repeterer vi gloserne fra begynderkurserne og den grammatik, du har lært tidligere. Du lærer også en af de to datider: pretérito indefinido.
Som altid på Studieskolen er fokus på, at du får trænet at tale sproget. Derfor taler vi så meget spansk som muligt i timerne. På spanskkurserne for let øvede kan vi gennemgå meget på spansk i undervisning, og vi fortsætter selvfølgelig også med gruppearbejdet i klassen.
Når du træner spanske samtaler i de små grupper, bliver du sikkert glædeligt overrasket over, hvor god du er blevet til spansk. Derfor kan samtalen minde om en samtale på en café og ikke i et undervisningslokale.

UndervisningsmaterialeBitácora 2 Nueva edición – Edición híbrida – Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog) og
Bitácora 2 Nueva edición – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 0-4. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-A1.4 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Marisol Lloréns Soriano

Marisol er født i Cheste, en lille dejlig by 25 km fra Valencia i Spanien.

Hun startede i turistbranchen, men siden skiftede hun retning og tog en bachelor i marketing og salg i København. Med tiden førte den ene ting til den anden, og Marisol blev spanskunderviser. Hun har i mange år arbejdet for folkeoplysningen, firmaer og som foredragsholder.

Marisol fortæller:
"Mit motto er H.C. Andersens citat 'at rejse er at leve', og jeg har boet i mange lande. Min eventyr startede i London, hvor jeg læste turisme og blev rejseleder. Mit første job var i 1992 ved OL i Barcelona – en uforglemmelig oplevelse. Jeg har også boet og arbejdet i Grækenland og Egypten.

I Latinamerika har jeg boet i Ecuador, Peru, Bolivia og Mexico. Her oplevede jeg en utrolig gammel kultur. Jeg elskede at komme til Machu Picchu og den legendariske og fantastiske inkasti. Junglerne i Sydamerika var mine favoritsteder, og jeg mærker stadig en ro, når jeg tænker på dem. I Mexico dykkede jeg nogle af de bedste steder. Der var koraller og farvestrålende fisk overalt - og jeg så selv en hammerhaj!

På mit hold er der fokus på det mundtlige. Jeg gennemgår grammatik efter behov og vil gerne lære dig at klare dagligdags situationer i den spansktalende verden. I undervisningen inddrager vi også aktuelle politiske forhold og kultur, hvor det er relevant."

Marisol anbefaler:

  • Valencia, Spaniens tredjestørste by, har masser at byde på: et smukt middelaldercentrum, hyggelige pladser, brede sandstrande og futuristiske bygninger. Ciudad de las Artes y las Ciencias er måske den største arkitektoniske bedrift i Europa i dette årtusind. Desuden er Valencias natteliv legendarisk i resten af Spanien.
  • Vidste du, at paella oprindelig er fra Valencia? Det er den spanske ret, der spises mest i verden, men jeg anbefaler, at du spiser den i Valencia. Udover det har regionen de mest lækre risretter og fiske- og skaldyrstapas, du kan forestille dig.
  • Besøg Valencia under Las Fallas, en byfest som afholdes hvert år i marts. Denne fiesta er kendt for sine lys, krudt, traditionelle kostumer, fyrværkeri og musik.
  • Tag med til Spanske Filmuger i Cinemateket og kom på en filmisk rejse gennem tiden frem til det moderne Spanien. Som optakt til filmvisningerne kan du møde spændende oplægsholdere og smage lækre spanske anretninger.
  • Brug Duolingo til at øve spansk ordforråd, grammatik og udtale, når du har lidt tid.
Show moreShow less

A2.1 og A2.2 Spansk for let øvede

9 September - 20 January

Register