A2/B1 Rassemblement National - foredrag på letforståeligt fransk

Date
10.04.2026
Price
DKK 195
Start 10.04.2026
Lessons 2
Event no.: 3251-26
 
Location Gothersgade 14, 1. floor
Price DKK 195

Fra Front National til Rassemblement National/b>
Et partis forvandling i skyggen af det kommende præsidentvalg. Kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle om fransk politik på letforståeligt fransk.

Dagens fokus er historien om Front Nationals forandring eller udvikling til Rassemblement National. På få år har Marine Le Pen og hendes parti gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling. Fra at være et marginaliseret, yderligtgående protestparti til i dag at stå som Frankrigs største oppositionsparti. Denne udvikling rejser afgørende spørgsmål om demokratiets robusthed og om det politiske landskabs forskydning.

Hvordan kan et marginalt, udstødt parti blive centrum for franske politik?
Kom med på en rejse gennem 50 års strategi, normalisering og politiske spil, hvor medier, kriser og kommunikation langsomt har ændret Frankrigs politiske landskab. Fra Jean-Marie Le Pens provokationer til Marine Le Pens respektabilitet og Jordan Bardellas ungdommelige image.

Foredraget giver en analyse af partiets strategiske omdannelse, dets voksende appel i brede vælgerlag og de mulige konsekvenser ved det kommende præsidentvalg - både for Frankrig og for det europæiske projekt. Det er ikke lige meget for Europa, hvem der er præsident i Frankrig.

À bientôt ! Vi serverer et glas vin i pausen.

Det foregår på Studieskolen
Borgergade 12, 1. sal, se tavlen for lokale
Fredag den 27/3
Kl. 16.30-18.30

Jacqueline Rousselon

Jacqueline Rousselon er født i Marseille i Frankrig, og hun har boet i Danmark i 20 år. Jacqueline er, hvad der svarer til cand.mag. fra Frankrig. Hun har 20 års erfaring i at undervise i fransk sprog, kultur og samfund ikke bare i Danmark, men mange steder i hele verden. Jacqueline har f.eks. undervist i Aix-en-Provence, i Vermont i USA og på Harvard University i USA.
Jacqueline tager til Frankrig to-tre gange om året for at være sammen med familie og venner.

Jacqueline anbefaler lige nu:
Steder: Prøv de forskellige franske regioner, én ad gangen, de er meget forskellige indbyrdes. Det er blandt andet variationen mellem regionerne, der gør Frankrig så spændende. Hvis man er i Frankrig i længere tid, så kan man opleve noget helt andet, hvis man tager på en weekendtur til en anden region, det kan blive helt eksotisk.
Mad: Igen er det de regionale forskelle, der er mest fascinerende. Man skal spise det lokale køkken, det gør franskmænd altid. Prøv f.eks. om sommeren maden fra Sydfrankrig, der er baseret på olivenolie og grøntsager. Det bedste kød er lam fra de franske alper, det har en helt unik kraftig smag.
Film: Hold øje med Grand-biografen i København. De viser mange gode franske film, især mandag eftermiddage. Franske film er ofte både sjove og underholdende og handler om almindelige menneskers historie. De kan helt klart anbefales.
Show moreShow less

A2/B1 Rassemblement National - foredrag på letforståeligt fransk

Register