A2/B1 Bretagne - foredrag på letforståeligt fransk

Date
24.04.2026
Price
DKK 195
Start 24.04.2026
Lessons 2
Event no.: 3252-26
 
Location Gothersgade 14, 1. floor
Price DKK 195

Hvor godt kender du Bretagne?Kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle om Bretagne på letforståeligt fransk.

Få inspiration til at besøge en af Frankrigs smukke regioner. Tag med på en rejse til Bretagne - her er der slotte, klipper, kulinariske fristelser og masser af historie.

Jacqueline tager os med gennem Bretagnes turbulente historie. Er Bretagne et land eller en region? Hvis du spørger bretonerne, siger de, at de bor i Breizh, når de taler deres eget sprog bretonsk.
Bretagne var længe et hertugdømme, men da Arvehertuginde Anne af Bretagne blev gift med Karl den 8. i 1491 blev Bretagne annekteret af Frankrig. Anne blev dronning af Frankrig. Hun huskes som en klog dronning med et hjerte som bankede for Bretagne.

Der er masser af oplevelser i Bretagne, fra bautasten og kæmpehøje, som vidner om den keltiske fortid til
Rennes’ elegante gader og Crozon-halvøens vilde kyst. Byer som Quimper og Pont-Aven har inspireret kunstnere som Gauguin og Monet.

Bretagne er også friskfangede østers, duften af hav og saltet smørkaramel, kniplinger, folkedans, boghvedegalette og cidre i koppen.

En region, hvor natur, kunst og gastronomi smelter sammen - og hvor hver landsby fortæller sin egen historie.
Et foredrag for alle, der elsker Frankrig, havets lys og livets gode sider.

A bientôt ! Vi serverer en kop kaffe og en croissant.

Det foregår på Studieskolen
Borgergade 12, 1. sal, se tavlen for lokale
Fredag den 27/2
Kl. 10.30-12.30

Jacqueline Rousselon

Jacqueline Rousselon er født i Marseille i Frankrig, og hun har boet i Danmark i 20 år. Jacqueline er, hvad der svarer til cand.mag. fra Frankrig. Hun har 20 års erfaring i at undervise i fransk sprog, kultur og samfund ikke bare i Danmark, men mange steder i hele verden. Jacqueline har f.eks. undervist i Aix-en-Provence, i Vermont i USA og på Harvard University i USA.
Jacqueline tager til Frankrig to-tre gange om året for at være sammen med familie og venner.

Jacqueline anbefaler lige nu:
Steder: Prøv de forskellige franske regioner, én ad gangen, de er meget forskellige indbyrdes. Det er blandt andet variationen mellem regionerne, der gør Frankrig så spændende. Hvis man er i Frankrig i længere tid, så kan man opleve noget helt andet, hvis man tager på en weekendtur til en anden region, det kan blive helt eksotisk.
Mad: Igen er det de regionale forskelle, der er mest fascinerende. Man skal spise det lokale køkken, det gør franskmænd altid. Prøv f.eks. om sommeren maden fra Sydfrankrig, der er baseret på olivenolie og grøntsager. Det bedste kød er lam fra de franske alper, det har en helt unik kraftig smag.
Film: Hold øje med Grand-biografen i København. De viser mange gode franske film, især mandag eftermiddage. Franske film er ofte både sjove og underholdende og handler om almindelige menneskers historie. De kan helt klart anbefales.
Show moreShow less

A2/B1 Bretagne - foredrag på letforståeligt fransk

Register