Spansk film og debat - Mientras dure la guerra
| Start | 25.02.2026 |
| Lessons | 3 |
| Event no.: | 3361-26 |
|
|
|
| Location | Borgergade 14, 1. floor |
| Price | DKK 0 |
Spanien i starten af borgerkrigenKan du lide spansksprogede film? Vil du lære den spansktalende kultur bedre at kende gennem film? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit spansk? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se et uddrag af en spændende spansksproget film og deltag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig.
Miguel de Unamuno - forfatter og intellektuel i Spaniens krisetid Vi skal se filmen Mientras dure la guerra (Spanien/Argentina, 2019), der er baseret på historiske begivenheder. Vi er i byen Salamanca, det er sommeren 1936, og hæren har overtaget magten i Spanien. Den berømte forfatter Miguel de Unamuno er rektor ved Salamancas Universitet og ser, hvordan det nye regime ødelægger alt, som er blevet bygget op under de sidste mange år.
Franco bliver udpeget til ’generalísimo’, og en grusom konflikt truer med at ændre Spanien for altid. Kan Miguel de Unamuno gøre noget som Spaniens vigtigste og mest indflydelsesrige forfatter? Kan han få Franco til at ændre sit syn på Spanien?
Underviser Teresa Alcacio giver en kort introduktion til filmen på let forståeligt spansk, og vi ser filmen sammen. Bagefter går debatten i gang og du kan vælge at debattere på spansk eller på dansk. Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og hvilke aspekter, du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.
Filmen vises med enten spanske eller danske undertekster.
Det foregår:
Onsdag den 25. februar 2026 kl. 13.00-16.00
Borgergade 14., 1. sal, lokale 131 Det er gratis, men du skal tilmelde dig.
For at gennemføre arrangementet skal vi have tilladelse fra filmens distributør til at vise den. Hvis vi ikke får denne tilladelse, forbeholder vi os retten til at aflyse arrangementet.