Menu

Standardarabisk 1 - for begyndere

Start
Tuesday September 2
Price
DKK 2,280
Reduced price
DKK 2,065
Lessons
36
Start 02.09.2025
Period 02.09.2025 to 20.01.2026
Lessons 36
Course no.: 1500-25
Teacher cand.mag. Henrik Nielsen
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V236
Time Tue 18:50 - 20:30
Price DKK 2,280
Reduced price DKK 2,065
Time Tue 18:50 - 20:30

Lær at tale, læse og skrive det 5. mest talte sprog i verden
Når du lærer standardarabisk, kan du kommunikere med folk fra hele den arabiske og muslimske verden - lige fra Marokko i vest til Jordan i øst.

Undervisningsmateriale udviklet specielt til dig
Undervisningsmaterialet er en bog udviklet specielt til Studieskolens kursister - den fokuserer på hverdagssprog og ikke på religiøst sprog. Bogen introducerer de mest brugte bogstaver først, så du hurtigt kan bruge det, du lærer. Allerede i første kapitel lærer du fx at sige og skrive ord som 'jeg', 'du', 'han' og 'hun', og efter kapitel 2 kan du læse en kort tekst, der præsenterer to personer. Når kurset slutter, kan du læse små dialoger og korte, simple tekster og også skrive lidt om dig selv.

Tal arabisk!
Vi skal selvfølgelig også tale arabisk. Du lærer først det helt basale som at sige høfligt goddag og farvel, at spørge, hvordan det går, at spørge ind til navn, hvor nogen bor, og hvor de kommer fra, og hvad de arabiske lande hedder på arabisk. Du lærer også tallene fra 1-10, at bede om et telefonnummer, at spørge, om nogen er gift, at fortælle, hvilke sprog du taler, at fortælle om din familie og en masse andet. Vi laver også lytteøvelser, så du bliver god til at forstå arabisk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud i klassen.
Ud over bogen har du også adgang til online flashcards, som hjælper dig med at øve bogstaverne, ordforråd og læsning.

Praktiske oplysninger
På kurset møder du typisk folk, som rejser eller arbejder i Mellemøsten, folk med arabisk familie eller ægtefælle, folk som interesserer sig for sprog, og folk som arbejder med arabere i Danmark i fx en NGO eller i det offentlige.

Kurset er for dig, der ikke kan noget arabisk i forvejen. Hvis du kender det arabiske alfabet fra et andet sprog, men ellers ikke kender noget til arabisk, anbefaler vi, at du begynder på dette kursus, nemlig Standardarabisk 1.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

Der er 13-20 kursister på holdet.

Henrik Nielsen

Henrik Nielsen er cand.mag. i Arabisk, Mellemøststudier og Semitisk Filologi, så han har et godt kendskab til assyriologi og akkadisk, hebraisk og andre semitiske sprog.
Henrik har beskæftiget sig en del med ældre arabiske varianter, men også de mange moderne dialekter og den enorme variation, der er på arabisk, har fyldt en del.

Henrik siger:

"Arabisk er et sprog, man aldrig bliver færdig med, uanset hvor dygtig man bliver. Der er altid nye tekster, som man ikke helt kan læse, og man støder på nye "eksotiske" dialekter, man ikke helt kan forstå.
Det gør det både enormt sjovt og krævende at lære arabisk. Og det bliver først rigtig sjovt, når man kan kommunikere med folk i Mellemøsten på deres sprog.
Den arabiske verden er enormt varieret, både når det gælder mad, dans/musik, folkedragter og traditioner.

Henrik anbefaler spændende madretter:
”Hvis du kommer til Tunesien eller Nordafrika, bør du prøve de mange forskellige former for couscous med fisk, grøntsager, lam eller kylling. I Tunesien har de også en ret med hvide bønner, der hedder lLoubia, som er utroligt velsmagende. En anden ret er Mlukhiyya, som er en meget speciel ret.
De fleste danskere har måske efterhånden stiftet bekendtskab med Tabule, en salat fra Levanten bestående af masser af persille. Det kan være en utrolig lækker ret, hvis det laves på den rigtige måde.
Kommer du til Jordan, Palæstina eller den arabiske halvø, skal du prøve nogle af de mange fantastiske risretter, man har der. Palæstinenserne har en ret, der hedder Maqluba, i Jordan bør du prøve Mansaf, og i Saudiarabien Kabsa.”


Show moreShow less

Standardarabisk 1 - for begyndere

2 September - 20 January

Register