A1.3 Nederlandsk - online

Start
Wednesday February 11
Price
DKK 1,440
Reduced price
DKK 1,335
Lessons
18
Start 11.02.2026
Period 11.02.2026 to 15.04.2026
Lessons 18
Course no.: 3520-26
Teacher cand.interpret. Isabel Deceuninck
 
Location online
Room Zoom
Time Wed 17:00 - 18:40
Price DKK 1,440
Reduced price DKK 1,335
Time Wed 17:00 - 18:40

Nederlandsk for dig, der vil mere end bare at klare dig som turistDu lærer at tale nederlandsk i situationer, som du kan komme ud for, når du har været Holland i længere tid. Du lærer gode ord og udtryk, du skal bruge, når du køber tøj, lejer en bolig og går til lægen. I disse emner gemmer der sig en masse gode nye ord som fx navne på kropsdele, farver og møbler.

Ud over bare ordene skal du også lære en masse faste udtryk, og hvordan du bruger dem, når du fx


  • køber tøj og taler om, hvorvidt tøjet passer

  • sammenligner forskellige ting og siger, hvad der er bedst, størst osv.

  • taler om forskellige typer af boliger, og hvordan de ser ud

  • leder efter og lejer en bolig

  • beskriver, hvor noget er ved hjælp af forholdsord

  • går til lægen og beskriver, hvad du fejler

  • fortæller, hvad der er sket ved hjælp af udsagnsord i førnutid



Vi arbejder med basisgrammatik som bøjning af tillægsord, nægtelse, demonstrative pronominer og førnutid. Vi arbejder selvfølgelig også videre med udtalen, så du kommer til at lyde endnu mere nederlandsk.

Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen er opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



PraktiskLærebog: Nederlands in gang, ISBN 9789046905609. Vi arbejder med kapitel 7-9. Vi beder dig købe bogen, inden kurset starter. Du kan fx købe bogen på coutinho.nl. Vælg Boek + website eller E-book + website, når du bestiller.
På bogens hjemmeside kan du lytte til teksterne og lave forskellige lytte-, grammatik- og ordforrådsøvelser, som passer til det, vi arbejder med i timerne.

Dette kursus er det sidste af 3 korte kurser, der tilsammen udgør A1-niveauet.

Forberedelse: Mindst 1 time om ugen, men gerne mere.

Der er 10-12 kursister på holdet.

Isabel Deceuninck

Isabel er født og opvokset i Flandern, den nordlige del af Belgien, og har nederlandsk som modersmål. Hun har boet i Danmark siden 2006. 
Hun har en kandidatgrad i oversættelse fra universitetet i Antwerpen og er desuden uddannet som underviser. Hun brænder for sprog og valgte i en ung alder at lære fransk, og senere hen som del af hendes uddannelse fordybede hun sig i spansk og engelsk som fremmedsprog samt dansk som sidefag. 
Nederlandsk sprogvidenskab var som det primære målsprog som oversætter en stor del af uddannelsen. 
Hun elsker at undervise voksne og har undervist i nederlandsk i sit hjemland i mange år, blandt andet på diverse sprogskoler og ambassader. 
I øjeblikket underviser hun voksne i engelsk og nederlandsk, sidstnævnte primært online. 

Isabel fortæller:

"Som underviser lægger jeg vægt på en kommunikativ tilgang, dvs. at hovedfokus er på, at kursisterne TALER sproget. Jeg forsøger at møde kursisterne der, hvor de er, så vi skaber et trygt rum at lære i. 
Jeg elsker at motivere kursisterne og støtte dem i at nå deres mål. Indlæring skal være sjov og dynamisk. 
Det er også vigtigt for mig at undervise i et sprog, som reelt bliver brugt nu til dags, at det er aktuelt - for sprog udvikler sig lynhurtigt."

Show moreShow less

A1.3 Nederlandsk - online

11 February - 15 April

Register