Menu

Canan Kurban

Canan er franskmand. Hun er fra Alsace og har en master i sprogdidaktik og fransk som fremmedsprog og derudover også en master i ‘Formation, Innovation, Recherche’ fra Université de Strassbourg.

Canan har undervist i Frankrig i 6 år og har været med i et Erasmusprojekt om undervisning i forskellige europæiske lande, og i denne forbindelse har hun været i praktik på Studieskolen.

Canan elsker at undervise, og hun lægger i særlig høj grad vægt på den mundtlige kommunikation i klassen. Hun underviser kun på fransk, men hjælper gerne på engelsk, hvis der er noget, som er særligt svært at forstå for klassen. Canans indgang til undervisning er, at alle får mest ud af at blive udsat for så meget fransk som muligt – hun taler langsomt og tydeligt og bruger både kropssprog og tavlen til at illustrere det franske sprog.

Canan går til dansk på Studieskolen, så hun kender fra egen krop, hvordan det føles, når udtalen driller eller ordene mangler – så må man udtrykke sig på en anden måde – det hele handler jo om kommunikation og om at blive forstået.

Canan anbefaler:
Hvis du gerne vil have mere fransk i hverdagen:

  • Lyt til fransk musik
  • Se franske film. Filmstriben har film for enhver smag
  • Se franske serier. På Netflix eller andre streamingtjenester kan du bl.a. finde: ‘10 pour cent’, ‘Plan coeur’, ‘Lupin’, ‘Extra French’, ‘H’, ‘Mental’, ‘Détox’ og ‘Le Bazar de la charité’

Hvis du gerne vil øve mere fransk:
“Find en tandempartner, som vil tale fransk med dig. Så kan I også øve den fransktalendes danskkundskaber. Det er faktisk meget sjovt at blive bevist om sit eget sprogs vanskeligheder, og det sætter fransk i et nyt lys. Der findes forskellige apps til sprogudveksling fx ‘HelloTalk’ eller ‘Tandem’.”