A2.3 Fransk flex for let øvede - online (trin 3 af 6)

Start | 02.09.2025 |
Period | 02.09.2025 to 04.11.2025 |
Lessons | 27 |
Course no.: | 1225-25 |
Teacher |
stud.mag.
Mona Claire Damm |
|
|
Location | online |
Room | Zoom |
Time |
Tue 19:15 - 20:55 |
Price | DKK 2,025 |
Reduced price | DKK 1,890 |
Time |
Tue 19:15 - 20:55 |

Tal mere fransk - hjemmefra
Du er let øvet og har lyst til at tale meget mere fransk fra din egen stue, uanset hvor i verden du bor. Du bliver en del af et hold, hvor I er fælles om interessen for fransk. Det er meget stimulerende at mødes om at tale fransk i det virtuelle klasseværelse.
Mon chéri
Mon chéri er ikke bare et stykke chokolade, det er også en af de franske kærlighedsgloser, og dem skal du lære nogle stykker af, da kærlighed er et af de emner, vi taler om på det her fortsætterkursus. Vi træner de mange gloser, der handler om følelser, og du lærer at sætte ord på, hvad du sætter pris på ved en kæreste eller en god ven.
Du lærer også at
- booke et feriehus
- sige din mening
- beskrive en anden person
- tale om drømme og ønsker
Nu hvor du er på et fortsætterkursus, bliver du sikkert glædeligt overrasket, når vi repeterer såvel ord som grammatik fra begynderkurserne. For rigtig meget sidder nu så godt fast, at du for alvor kan gå i dybden med de mere interessante detaljer. Både i forhold til gloser, kultur og historie. Og så kommer vi i gang med konjunktiv. Det er jo en særlig fransk form, som lige løfter sproget.
Samtidig vil du opleve, at mange af dine samtaler med de andre kursister nu er så interessante, at du lige så godt kunne have dem med en god ven over et glas fransk vin.
Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Du kan finde link til Zoom på Moodle. Den sidste undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før næste kursusgang. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'. Det giver plads til masser af samtale, når vi mødes, og du har ro til at arbejde alene med sproget derhjemme bl.a. med selvrettende øvelser.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793).
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809).
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på seks trin fra A2.1 til A2.6. Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A2), og lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.
På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique, som er en skattekiste af selvrettende øvelser, som vores undervisere har samlet til dig. Der er 24 forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.
Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka 1,5 timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen. Og husk også at finde tid til den fleksible lektion 45 minutter inden næste kursusgang.
Description in English
Do you already speak a little French? Get ready for your next trip!
If you already speak a little French but would like to learn more, then this is the course for you. On this course, you go from beginner's to basic level. You learn to use French in more nuanced ways, and on your next trip, you will be able to use French to handle most situations. We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.
10-14 deltagere.