A1.1 Fransk for begyndere

Start
Tuesday February 3
Price
DKK 1,705
Reduced price
DKK 1,545
Lessons
27
Start 03.02.2026
Period 03.02.2026 to 07.04.2026
Lessons 27
Course no.: 3200-26
Teacher ph.d. Lis Novak
 
Location Adresse meddeles
Room Meddeles
Time Tue 10:15 - 12:45
Price DKK 1,705
Reduced price DKK 1,545
Time Tue 10:15 - 12:45

Tal masser af franskEr du vild med det franske køkken? Fransk vin, cidre eller foretrækker du en café au lait eller en café crème – hvad er egentlig forskellen på de to kopper kaffe? Vil du gerne kunne bestille dine drikkevarer og din mad på fransk, når du er i Frankrig – og småsludre med tjeneren om vejret? Så er dette begynderhold lige noget for dig. Du får gloserne og selvtilliden til at begå dig i Frankrig eller et andet fransktalende land næste gang, du er afsted. Du får et ordforråd, som du kan bruge i virkelige situationer. Du kan endda afprøve det i Danmark, hvis du fx bor tæt på en fransk bager eller en fransk restaurant. Her vækker det også lykke, når en dansker tør kaste sig ud i lidt fransk.
På dette hold kommer vi også til at lytte til gammel og ny fransk musik. Musik giver både kulturforståelse og glæde ved sproget. Fransk er et smukt sprog - også når det synges. Franskmænd og andre fransktalende bliver glade, når du kan småsynge med på klassikere som Joe Dassins Les Champs-Élysées eller nyere sange som fx belgiske Angèles Bruxelles – je t’aime.
På Studieskolens kurser er det primære fokus altid på at tale sproget så meget som muligt. Vi sniger noget grammatik ind i passende mængder, men du vil aldrig mærke, at det tager overhånd.
Fordi der er tale om et begynderkursus, får du de mest gængse gloser, så du også kan træne det franske, når du tager til Frankrig eller et af de andre fransktalende lande.

Du lærer, hvordan du


  • hilser på andre, alt efter om du er dus eller Des med personen, du taler med

  • præsenterer dig selv og din ven, veninde eller kæreste. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra

  • bestiller croissanter eller baguette hos bageren

  • fortæller, hvad du godt kan lide - fx at gå på stranden, læse eller dyrke sport



Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



LærebøgerInspire 1: Livre de l'élève (ISBN 9782015135755)
Inspire 1: Cahier d'activités (ISBN 9782015135762)
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på fire trin: A1.1-A1.4.
Vi læser kap. 1-9.
Begge bøger er fra forlaget Hachette og giver et godt indblik i Frankrig, fransk kultur og fransktalende lande.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A1), samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister på 5 % rabat på bøger.
På A1-niveaet får du også adgang til Grammaludique A1, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er en række forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.
Underviseren uddeler Den lille nøgle til fransk grammatik, som er inkluderet i kursusprisen.

PraktiskDu skal sætte tid af hver uge til at lave hjemmearbejde i ca. 2 timer.
Description in EnglishFrench for beginnersIf you don't speak any French at all and would like to, then this is the course for you. By the end of the course, you will be able to have small conversations in French about yourself, your work and your family. You will also learn numbers, months and greetings in French. And you will learn to spell out words. You will practise a lot of useful words and phrases, so you can shop at the market, order some food and beer at a bar and ask your way around the next time you're in a French-speaking country.
We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.

Lis Novak

Lis er cand.phil. i fransk fra Københavns Universitet og har en ph.d. i lingvistik og sprogtilegnelse fra Université Paris 8. Derudover er hun uddannet som meritlærer med linjefag i fransk og dansk. Lis har bred undervisningserfaring i fransk sprog og kultur, der spænder fra studerende på CBS og forretningsfolk til folke- og ungdomsskoler. 
Lis elsker at undervise i fransk, og hendes undervisning er baseret på, at der er en god stemning på holdet. Hun lægger vægt på, at deltagerne er aktive og får rig mulighed for at tale fransk både med hinanden og med hende for at blive bedre til fransk. 
Lis går selv til italiensk på Studieskolen. Derfor ved hun godt, hvordan det er at lære et nyt sprog og indimellem at mangle ord for det, man vil sige. 

Lis anbefaler:

  • "Det er en rigtig god idé at lytte til så meget fransk som muligt. Jeg er selv vild med den franske sangerinde ZAZ, som har en helt speciel stemme.
  • Er du interesseret i at høre franske nyheder, anbefaler jeg ”Le français facile avec rfi”, hvor du selv kan læse og få læst nyhedstekster op.
  • Du kan også lære fransk, mens du laver mad. På YouTube kan du se, hvordan den franske mesterkok Philippe Etchebest fremtryller franske specialiteter. Der er undertekster på videoerne, og de er virkelig underholdende."

 


Show moreShow less

A1.1 Fransk for begyndere

3 February - 7 April

Register