A1.2 Feriefransk for næsten begyndere

Start
Wednesday February 18
Price
DKK 1,485
Reduced price
DKK 1,365
Lessons
20
Start 18.02.2026
Period 18.02.2026 to 15.04.2026
Lessons 20
Course no.: 3210-26
Teacher cand.mag. Fabienne Baujault Borresen
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 107
Time Wed 13:00 - 15:10
Price DKK 1,485
Reduced price DKK 1,365
Time Wed 13:00 - 15:10

Din gode ferie i Frankrig begynder her – Prøv på fransk!Skal du til Frankrig i påsken eller til sommer? Så er dette korte kursus lige noget for dig. Vi mødes 8 gange, hvor vi arbejder med Prøv på fransk!, som er en blanding af en lærebog og en parlør. Du kan faktisk nå at lære det mest grundlæggende fransk på dette kursus.

Din underviser klæder dig på til at klare dig i små hverdagssituationer på din næste rejse til Frankrig eller andre fransktalende lande. På kurset arbejder vi med hverdagsrealistiske dialoger - du lærer fx at sige hav en god dag og i lige måde.

Du øver også små samtaler, som du kan have fx, når du bestiller bord på eller møder op på en restaurant eller køber friske kirsebær på markedet.

På Studieskolens franskkurser bliver du hurtigt god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på begynderkurserne, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.

Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Kurset henvender sig til dig, der kan en smule fransk eller har lært det for længe siden og ønsker at få det genopfrisket.

LærebøgerPrøv på fransk! af Fabienne Baujault Borresen er med i kursusprisen.

Fabienne Baujault Borresen

Fabienne er fransk og har boet i Danmark det meste af sit voksenliv. Hun er uddannet cand.mag. i fransk og fremmedsprogspædagogik fra Københavns Universitet. Desuden er hun uddannet cand.phil. i Nordisk filologi fra Sorbonne Universitet i Paris.

Fabienne er en erfaren og dedikeret formidler af fransk sprog og kultur. Hun er meget nysgerrig på pædagogisk udvikling, og hun henter inspiration i kurser og faglitteratur. Hun følger med i, hvad der rører sig i Frankrig og andre fransktalende lande og inddrager det så meget som muligt i sin undervisning.

Fabienne har desuden en solid forfatterkarriere bag sig. Hun har udgivet en række undervisningsmaterialer til fransk i grundskolen samt flere easy readers, som er bearbejdede udgaver af franske romaner. Sidste skud på stammen er en lærebog og parlør i ét til undervisning og selvstudium for unge og voksne.

Du kan følge Fabienne på Instagram og se hendes korte videoer, hvor hun præsenter noget eller fortæller om en begivenhed på fransk.
Show moreShow less

A1.2 Feriefransk for næsten begyndere

18 February - 15 April

Register