A1.3 og A1.4 Fransk for dig, som kan lidt

Start
Wednesday February 4
Price
DKK 3,330
Reduced price
DKK 3,005
Lessons
54
Start 04.02.2026
Period 04.02.2026 to 10.06.2026
Lessons 54
Course no.: 3216-26
Teacher ph.d. Lis Novak
 
Location Vognmagergade 8, 1. floor
Room V112
Time Wed 17:30 - 20:00
Price DKK 3,330
Reduced price DKK 3,005
Time Wed 17:30 - 20:00

Plus lentement s'il vous plaît ! Tal venligst lidt langsommere!Bliv bedre til at indgå i en samtale med fransktalende. Du opdager nye sider af det franske sprog, vi repeterer gloserne fra begynderkurset, og du bliver sikkert glædeligt overrasket over, hvor meget der allerede sidder fast. Og så tager vi en hurtig genvej til at udvide ordforrådet med en gennemgang af de franske ord, du allerede kender, fordi vi også bruger dem på dansk - bl.a. apéritif, intelligent og lingerie.

Bestil på franskPå dette trin lærer du så meget fransk, at du kan klare dig i små hverdagssituationer på fransk på din næste rejse til et fransktalende land. Vidste du, at fransk er det officielle sprog i 29 lande? Så der er rig mulighed for at afprøve dit fransk ude i verden, men du kan også opsøge fransk i Danmark. Der er mange franskmænd, som har valgt at bosætte sig i Danmark, og der er mange fransktalende i både restaurations- og fødevarebranchen. Hvis du kan finde en franskejet café eller bager i nærheden af, hvor du bor, så kan du prøve at bestille på fransk. Det skal nok gøre lykke, når du prøver at tale fransk.

På dette trin lærer du at begå dig i helt enkle situationer, og du lærer fx at sige, at du har


  • været på marked og købt tomater

  • været på restaurant og spist croque monsieur

  • snakket med naboerne om vejret

  • set en udsendelse om Provence

  • læst en bog om fransk filosofi

  • været i teatret og se ballet



Tal mere fransk. Tal smukkere franskPå Studieskolens franskkurser bliver du god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Derfor er grammatikken noget af det eneste, vi nogle gange gennemgår på dansk. Du lærer udelukkende den nødvendige grammatik, der styrker dine samtaler. Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på kurset, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.
Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



LærebøgerVent med at købe bøgerne, til du har været til undervisning første gang.
Inspire 1: Livre de l'élève (ISBN 9782015135755)
Inspire 1: Cahier d'activités (ISBN 9782015135762)
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på 4 trin fra A1.1 til A1.4.
Vi læser kap. 22-31.
Bøgerne giver et godt indblik i Frankrig, fransk kultur og fransktalende lande.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A1), samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister 5 % rabat på bøger.
På A1-niveaet får du også adgang til Grammaludique, som er en skattekiste af selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er en række forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Praktiske oplysningerPå kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Frankrig eller fransktalende lande, folk med fransktalende familie eller partner eller folk, der interesserer sig for sprog, og som interesserer sig for kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister er meget optaget af at lære fransk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.
Er du i tvivl om dit niveau, så tag den grundige, gratis test på studieskolen.dk/sprogtest.
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka 1,5 timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end 2 timer aftenen før undervisningen.

Description in EnglishDo you already speak some French? Get ready for your next trip!If you already speak a little French but would like to learn more, then this is the course for you. We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.

Lis Novak

Lis er cand.phil. i fransk fra Københavns Universitet og har en ph.d. i lingvistik og sprogtilegnelse fra Université Paris 8. Derudover er hun uddannet som meritlærer med linjefag i fransk og dansk. Lis har bred undervisningserfaring i fransk sprog og kultur, der spænder fra studerende på CBS og forretningsfolk til folke- og ungdomsskoler. 
Lis elsker at undervise i fransk, og hendes undervisning er baseret på, at der er en god stemning på holdet. Hun lægger vægt på, at deltagerne er aktive og får rig mulighed for at tale fransk både med hinanden og med hende for at blive bedre til fransk. 
Lis går selv til italiensk på Studieskolen. Derfor ved hun godt, hvordan det er at lære et nyt sprog og indimellem at mangle ord for det, man vil sige. 

Lis anbefaler:

  • "Det er en rigtig god idé at lytte til så meget fransk som muligt. Jeg er selv vild med den franske sangerinde ZAZ, som har en helt speciel stemme.
  • Er du interesseret i at høre franske nyheder, anbefaler jeg ”Le français facile avec rfi”, hvor du selv kan læse og få læst nyhedstekster op.
  • Du kan også lære fransk, mens du laver mad. På YouTube kan du se, hvordan den franske mesterkok Philippe Etchebest fremtryller franske specialiteter. Der er undertekster på videoerne, og de er virkelig underholdende."

 


Show moreShow less

A1.3 og A1.4 Fransk for dig, som kan lidt

4 February - 10 June

Register