Menu

B1.5 Tal om dagens Frankrig - intermédiaire

Start
Wednesday November 12
Price
DKK 1,920
Reduced price
DKK 1,775
Lessons
24
Start 12.11.2025
Period 12.11.2025 to 14.01.2026
Lessons 24
Course no.: B1258-25
Teacher master de français langue étrangère Estelle Le Bonnec
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Room 131
Time Wed 10:00 - 12:30
Price DKK 1,920
Reduced price DKK 1,775
Time Wed 10:00 - 12:30

Hvad sker der i dagens Frankrig lige nu? Tal med på fransk
Kurset er for dig, der allerede har et godt basiskendskab til fransk og kan klare dig i de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt. Du ønsker dels at genopfriske sproget og dels at blive klædt på til at tale med om aktuelle emner - nyheder, kultur, samfund og ferie.
Netop fordi vi gennemgår aktuelle emner, læser vi ikke efter en fast bog på kurset, men ser video, lytter til sange eller læser uddrag af avisartikler. Vi taler fransk så meget som muligt - lige fra første gang, men hvis det franske slipper op, bruger vi dansk (eventuelt engelsk) som hjælpesprog.

Og som altid på Studieskolens kurser er det vigtigste jo, at du får trænet dit fransk. Primært mundtligt. Underviseren sørger for en god stemning på holdet, så du kan folde dig ud og tale en masse fransk med de andre kursister. Du bliver mere afslappet på fransk, du får et meget større ordforråd og en dybere forståelse af fransk kultur. Vi arbejder stadig med den franske grammatik, så dit sprog bliver mere nuanceret, og du kan udtrykke dig mere præcist. På B1-niveauet har vi fokus på raconter og se débrouiller. Vi taler en masse fransk i par, grupper og plenum på baggrund af lettere tekster og forskellige situationer fra hverdags- og ferielivet - på den måde får du bedre styr på ord og vendinger, som du kan bruge, når du fx er på rejse i et fransktalende land.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Vi beder dig købe:
Grammaire progressive du français. Niveau intermédiaire. Nouvelle édition. 4e édition (CLE) ISBN 9782090381030.
Fx i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Husk at sige, at du er kursist på Studieskolen, så får du nemlig 5 % rabat på bøger.

Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der har fulgt undervisningen på flere hold på B1-niveaut eller noget tilsvarende - måske har du boet i Frankrig i en periode. Er du i tvivl om dit niveau, så tag den grundige test på studieskolen.dk/sprogtest.

Forberedelsestid: ca. 2 timer gerne fordelt ud over ugen.
10-16 kursister.
Dette hold er oprindeligt et dobbelthold. Nu er vi nået til anden del, og der er ledige pladser, så kom og vær med.

Estelle Le Bonnec

Estelle er franskmand og uddannet fransklærer i Frankrig med en kandidatgrad i fransk som fremmedsprog fra Université de Rennes. Hun har undervist i fransk i flere lande og har blandt andet arbejdet med pædagogik og sprog på Institut Français i København, hvor hun udviklede pædagogisk materiale og afholdt workshops.

Estelle har stor erfaring med efteruddannelse af sproglærere i både grundskolen, gymnasiet og aftenskolen. Hun har især fokus på udtale, kultur og de franske DELF/DALF-prøver.
Siden 2019 har Estelle været en del af le:v:els undervisningsteam på kurset "Sjov med sprog", hvor hendes passion for både sprog og pædagogik tydeligt mærkes. Hun er særligt optaget af, hvordan leg og spil kan bruges som læringsredskaber i klasseværelset, og hvordan de bedst tilpasses forskellige elevgrupper.

Estelles råd til dig, som gerne vil blive bedre til fransk:
"Jeg foreslår, at du kommer i nærkontakt med den franske kultur, ved at du:

  • Ser franske film eller kortfilm (L’école des Gobelins laver rigtig gode kortfilm, som du kan finde på internettet).
  • Læser korte artikler på 1jour1actu.
  • Lytter til fransk musik.

I København er der også mange gode muligheder for at komme i kontakt med den franske kultur - du kan se fransk film i biografen, gå til koncerter med fransk musik, og du kan købe ind hos franskmænd i mange forskellige butikker. Det er særligt nemt at finde franske produkter i Torvehallerne i København."

 

Show moreShow less

B1.5 Tal om dagens Frankrig - intermédiaire

12 November - 14 January

Waiting list