Menu

A2.1 Tysk for let øvede - anden del

Start
Tuesday November 11
Price
DKK 1,665
Reduced price
DKK 1,500
Lessons
27
Start 11.11.2025
Period 11.11.2025 to 27.01.2026
Lessons 27
Course no.: B1102-25
Teacher Master i fremmedsprogsdidaktik Laila Breilø
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Room 128
Time Tue 17:00 - 19:30
Price DKK 1,665
Reduced price DKK 1,500
Time Tue 17:00 - 19:30

Overrask dine venner, din partner og din lærer og lær at klare dig på tyskDeltag i anden del af kurset A2.1, som har kørt i 9 uger. Du har fulgt undervisning i tysk for begyndere eller lært lidt tysk på anden måde. Du kan klare dig i meget simple situationer på tysk, og nu vil du gerne have flere ord på og være mere flydende på tysk, når du taler med andre.

Nu træner vi nogle lidt mere avancerede samtaler, og du lærer flere og flere gloser, som du kan bruge, fx når du skal:


  • tale om forskellige slags job, og hvordan du godt kan lide at arbejde

  • fortælle om aktiviteter, du kan lide at lave din ferie og fritid

  • tale om sundhed, idræt og spisevaner

  • beskrive, hvad du gerne vil lave, hvad du kan lide og ikke kan lide



Du lærer også at klare dig i situationer som lægebesøg, på restaurant og andre almindelige situationer, når du er i Tyskland.

Vi laver mange forskellige typer øvelser, så du bliver mere og mere selvsikker og kan udtrykke dig mere præcist og varieret, når du taler tysk.

Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler tysk så meget som muligt, men hvis det tyske slipper op, bruger vi dansk eller engelsk som hjælpesprog.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysningerUndervisningsmateriale: Momente A2.1 Kursbuch, ISBN 9783190017928, og Momente A2.1 Arbeitsbuch, ISBN 9783190117925 (Hueber Verlag). Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter. Du kan købe dem på academicbooks.dk.
Dette hold starter ca. ved kapitel 7, så du kan med fordel repetere kapitel 1-6, inden du starter.

Du kommer med på holdet, efter det har kørt i 9 uger og får de sidste 9 uger af kurset.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Der er 13-20 kursister på holdet.
Der er ingen undervisning den 6. januar.

Laila Breilø

Laila er vokset op i Danmark, men elsker det tyske sprog og Tyskland, især Berlin. Hun er oprindeligt uddannet cand.scient.pol., men hendes passion for fremmedsprog og undervisning førte først til en læreruddannelse og sidenhen til en master i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet. Som lærer har Laila især fokus på tre områder i undervisningen, nemlig mundtlig kommunikation, ordforrådsarbejde og grammatik. Og så på, at det skal selvfølgelig være sjovt at lære tysk.

Laila anbefaler lige nu:
Litteratur:
"'Der Fall Collini' og andre bøger af den tyske advokat og forfatter Ferdinand von Schirach og 'Aus und davon' af Anna Kathrina Hahn, der skriver klogt og indlevende om hverdagen og lykkens flygtighed."

Overnatning i Berlin: "I den hyggelige bydel Prenzlauer Berg ligger en gammel badeanstalt, der nu er bygget om til hotel. Heldigvis har man beholdt en stor del af badeanstaltens charme, ikke mindst det storslåede rum med hvælvet loft og swimmingpool. Stedet hedder Hotel Oderberger."

Lær mere tysk: "Hjemmesiden slowgerman.com er en guldgrube af tyske tekster og podcasts om alle mulige emner, der vedrører Tyskland. Siden er gratis, og podcastene bliver læst langsomt op. Har du et højt niveau på tysk, kan du betale for et abonnement, hvor podcastene bliver fortalt i almindeligt tempo."
Show moreShow less

A2.1 Tysk for let øvede - anden del

11 November - 27 January

Register