B1.3 Italiensk på mellemniveau

Start
Monday February 2
Price
DKK 2,960
Reduced price
DKK 2,670
Lessons
48
Start 02.02.2026
Period 02.02.2026 to 15.06.2026
Lessons 48
Course no.: 3456-26
Teacher cand.mag. Birgitte Pedersen
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 118
Time Mon 17:30 - 20:00
Price DKK 2,960
Reduced price DKK 2,670
Time Mon 17:30 - 20:00

Tal endnu mere italienskHar du nogenlunde styr på det grundlæggende italiensk og er klar til at rykke videre? Så er dette kursus noget for dig.

Ligesom på vores andre kurser har vi stort fokus på, at du får talt så meget italiensk som muligt. Du er aktiv hele tiden, især gennem øvelser i par eller små grupper, hvor du får masser af mulighed for at tale og øve dig.

Du får udvidet dit ordforråd, og vi arbejder med udtale, spiller små spil og lytter til - og synger med på - italienske sange. For at gøre undervisningen endnu mere levende og varieret ser vi små videoer, som passer til temaerne, vi arbejder med.

Vi taler om spændende emner og diskuterer med hinandenLærebogen Dieci B1 giver os mulighed for at dykke ned i emner, der er interessante, når du beskæftiger dig med Italien.
Du lærer bl.a. at:


  • tale om en by og dens problemer - hvordan kan de løses?

  • diskutere fordele og ulemper ved at bo i forskellige steder, fx i en by og på landet - hvad foretrækker du?

  • tale om bæredygtighed og hvordan vi kan beskytte miljøet

  • lave hypoteser - hvad ville du gøre i bestemte situationer? Og hvorfor?



Når vi taler om emnerne, får du øvelse i at udtrykke din mening.
Vi læser også om Rom, den evige stad, og vi dykker ned i dens imponerende arkitektur og fristende mad.

Vi læser en god bog: Indagine a FirenzeSom en del af kurset læser vi Indagine a Firenze, en letlæst og spændende bog, der foregår i Italien. Antonio er passioneret marionetfører og tager sin amerikanske gæst Susan med for at se Firenzes ældste marionetsamling, som udstilles for sidste gang, inden den bringes til USA. Så begynder et eventyr, der involverer de to unge i jagten på en diamanttyv med det fascinerende og kulturelle Firenze som kulisse. Det er spændende, men faren lurer…
Bogens handling er så medrivende, at du får lyst til at læse videre, så du får hurtigt træning i at læse italiensk, og du lærer flere ord. Den fortæller også om Firenze, så du lærer meget om en af Italiens smukkeste byer undervejs, bl.a. om dens kultur og lækre mad.

Vi arbejder også med grammatik, bl.a. med konjunktiv, bindeord, adjektiver og adverbier. Vi terper ikke, men laver enkelte øvelser. For hvis du vil forstå talt italiensk og selv blive forstået, så skal grammatikken stille og roligt på plads.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



MaterialeLærebog: Dieci B1, C.M. Naddeo og E. Orlandino, ALMA Edizioni. ISBN 9783190256471. Vi arbejder med kapitlerne 5-6.
Easy reader: Indagine a Firenze, A. Gerini. CIDEB. ISBN 9788853014337 eller 9783125650312.

Du kan købe dem på saxo.com, academicbooks.dk eller på mange italienske hjemmesider, fx almaedizioni.it, blackcat-cideb.com, ibs.it og libreriauniversitaria.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er ingen undervisning 9/2.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Birgitte Pedersen

Birgitte er cand.mag. med italiensk som hovedfag og tysk. Hun elsker sprog! Hun har lært engelsk, tysk, latin, oldgræsk, russisk og spansk, og nu går hun til fransk på Studieskolen. Men hendes største lidenskab er og bliver italiensk.
Hun har boet i Genova ved den italienske Riviera, og der har hun gået i skole og på universitetet. Hun har også haft sommerferiejobs og boet i kortere tid i Toscana og i Campania. I sit arbejdsliv har hun fokuseret meget på undervisningsmetoder, og hun har været med til at skrive Passaparola med kolleger fra Studieskolen. Hun synes, at det skal være sjovt at lære italiensk!

Birgitte fortæller:
”Når du gerne vil være bedre til et sprog, er det vigtigt, at du hører og læser sproget så meget som muligt. Derfor skal du finde noget, du har lyst til at bruge lang tid på. Fx er der mange gode sider på Instagram og YouTube.

Birgitte anbefaler:
På Instagram:Auroras.onlinelanguagelessons (hun er italiener, men bor i England og underviser i italiensk) og Chiccheditaliano, der giver dig en masse viden om italiensk.”

På YouTube: ”Søg efter ’Easy Italian’, ’LearnAmo’ og ’ Studio Italiano InClasse’ - og du vil få en masse gode videoer.”

På nettet:
På Giallo Zafferano finder du italienske opskrifter med video til, så du kan lave ægte italiensk mad. Kig fx på opskriften ’pizzette rosse’.”

Musik: ”Jeg elsker selv at lytte til Lucio Battisti, Vasco Rossi, Gianna Giannini og Tommaso Paradiso. Men du skal finde din egen italienske yndlingsmusik og lytte til den så meget som muligt. Det er især godt i starten at lytte til populærmusik, for den indeholder meget talesprog.”

Film: ”Se italienske film i biografen - bl.a. har Grand Teatret en italiensk filmfestival - og på tv. Netflix har en del italienske film med danske undertekster, fx È stata la mano di Dio.  
 
Og til sidst: Hvis du har en italiensk stamcafé, pizzeria, bageri eller lignende, så begynd at bestille på italiensk. Italienerne synes, at det er sjovt, og så er de hurtige til at give komplimenter for dit sprog, selvom du måske kun er begynder!”
Show moreShow less

B1.3 Italiensk på mellemniveau

2 February - 15 June

Register