A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt

Start
Thursday April 16
Price
DKK 1,665
Reduced price
DKK 1,505
Lessons
27
Start 16.04.2026
Period 16.04.2026 to 18.06.2026
Lessons 27
Course no.: B3412-26
Teacher ph.d. Enrico Donato
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V251
Time Thu 17:30 - 20:00
Price DKK 1,665
Reduced price DKK 1,505
Time Thu 17:30 - 20:00

Italiensk for dig, der vil lære og tale mereHvis du tidligere har lært lidt italiensk eller har taget et A1.3 kursus hos os, er det her kurset, du skal fortsætte på. Vi bygger videre på de ord og vendinger, du har brug for, når du taler med italienere, og du får genopfrisket de ord, du tidligere har lært. Og når du er færdig med kurset, får du sjovere ferier i Italien!

Hverdagsliv i ItalienPå kurset lærer du at kunne klare dig i forskellige hverdagssituationer, også selvom du besøger landet som turist. Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i mange situationer, hvor du taler med italienere, fx når du skal:


  • købe ind

  • besøge et af de mange italienske museer

  • tale om sport

  • planlægge en tur i en by

  • tale om vejret



Du får indblik i italienernes dagligliv og italiensk madkultur. Vi taler fx om, hvordan italienerne tilbringer søndagen - ofte i familiens skød.
Rom er et dejligt rejsemål for de fleste, og vi har et helt kapitel i bogen, der handler om særlige seværdigheder i Rom. Selvom du allerede kender Rom, kan det være, du lærer noget nyt.

Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Vi repeterer nutid og passato prossimo, og du lærer flere nyttige, uregelmæssige verber. Du lærer fx også ejestedord, tidsudtryk og småord. Vi gennemgår grammatikken på dansk, men også på italiensk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk infoVi læser stk. 13-17 i lærebogen Passaparola 1 (ISBN 9788761696977), som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vælg Tekstbog, du skal IKKE bruge iBog og øvebog.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister.

Bemærk: Du kommer med på et kursus, der startede i februar og nu er halvvejs. Det er fx godt for dig, der ikke nåede at tilmelde dig et af vores kurser, da de begyndte, og ikke vil vente med at vende tilbage til italiensk. Du kan sagtens være med, selvom vi allerede er i gang! Du bliver budt velkommen på et velfungerende hold, og din underviser vil gøre alt muligt for, at du igen kan komme i gang med italiensk.

Enrico Donato

Enrico kommer fra Palermo. Han har en ph.d.-grad i sprogfilosofi fra Genèves Universitet og har arbejdet som forsker på Københavns Universitet i to år. Han elsker at undervise i italiensk og mener, at danskere er særligt gode til at lære sproget!
I sin fritid underviser han frivilligt i mindfulness, bruger tid i naturen og går lange ture med vennerne. Derudover er han jazzmusiker og spiller trommer og klaver.

Enrico fortæller: “Pas på: Hvis du bliver god til italiensk, vil du begynde at gestikulere ukontrolleret.”

Enrico anbefaler:
Sted: "La riserva naturale di Vendicari og dens strand – et magisk sted i den østlige del af Sicilien."
Bog: "Novelle per un anno (Luigi Pirandello) er en guldgrube for dem, der gerne vil lære sproget og samtidig fordybe sig i den tragikomiske sicilianske virkelighed i første halvdel af 1900-tallet."
Mad: "Jeg elsker auberginer og kan lave en lækker parmigiana di melanzane."
Musik: Jeg anbefaler altid mine elever at lytte til italienske sanger. Det er en fantastisk måde at lære sproget på. Er du ikke sikker på, hvor du skal starte? Prøv at lytte til ”Quando” af Pino Daniele, ”Il cielo in una stanza” af Gino Paoli og “L’isola che non c’è” af Edoardo Bennato.

A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt

16 April - 18 June

Register