Rossana Marisa Soro

Rossana Marisa Soro er cand.ling.merc. i International Business Communication og italiensk fra CBS, hvorfra hun også har en bachelor i engelsk og italiensk. Hun er statsautoriseret translatør og tolk i italiensk og oversætter, og ikke mindst italiensklærer.

Inden for italiensk litteratur vil Rossana gerne anbefale alle at læse "Canne al vento", "Cosima", "L'edera" og "Elias Portolu" af Grazia Deledda (vinderen af Nobelprisen i litteratur i 1926); "Cristo si è fermato a Eboli” af Carlo Levi, Eugenio Montales hermetiske digte og Susanna Agnellis “Vestivamo alla marinara”. 

Fra den sardiske madlavningstradition anbefaler hun ”Ravioli di ricotta e limone in sugo di pomodoro”, malloreddus-gnocchi, ”Savadas” (indbagt pecorino-ost med honning), amaretti (makroner af søde og bitre mandler) og ”casadinas” (små tærter med ricotta og ost) og selvfølgelig det dejlige fladbrød ”pane carasau”, og inden for vinverdenen rødvinen Cannonau di Sardegna og hvidvinen Vermentino.