A1.1 Polsk - for begyndere

Start
Tuesday February 3
Price
DKK 2,560
Reduced price
DKK 2,370
Lessons
32
Start 03.02.2026
Period 03.02.2026 to 02.06.2026
Lessons 32
Course no.: 3525-26
Teacher cand.mag. Marzena Barbara Pedersen
 
Location Vognmagergade 8, 1. floor
Room V112
Time Tue 19:15 - 20:55
Price DKK 2,560
Reduced price DKK 2,370
Time Tue 19:15 - 20:55

Imponer venner og familie ved at tale polskKender du nogen polakker, som du gerne vil imponere ved at tale polsk? Så tag et kursus og lær det grundlæggende. Vi vil godt garantere, at dine polske venner og familie bliver imponerede. For allerede fra første dag på begynderkurset taler vi polsk. I starten selvfølgelig med få ord, men du lærer hurtigt mange flere ord og nyttige polske udtryk, som du kan bruge, når du taler med polakker.
Du lærer alt det, der er nødvendigt, for at du kan klare dig i forskellige dagligdags situationer, og vi bruger tid på at træne det hele, så du føler dig tryg.

Du lærer bl.a.:


  • at hilse på en polak og bruge almindelige høflighedsfraser (goddag, farvel, hvordan går det, osv.)

  • at præsentere dig selv og spørge ind til andre

  • at fortælle, hvor du kommer fra, og hvilke sprog du taler

  • at bestille på en café eller restaurant

  • at stille spørgsmål med hvem, hvad og hvor - og at svare på dem

  • at spørge, hvad ting koster - og forstå svaret

  • tallene op til 100

  • at bruge forskellige tillægsord til at beskrive personer og ting


Vi gennemgår den mest grundlæggende grammatik som fx stedord og navneord, og du lærer om kasus - nominativ og akkusativ. Du lærer også de mest almindelige verber i nutid.

Hvordan foregår undervisningen?Vi laver rollespil og praktiske øvelser, så du får mulighed for at øve polsk. Vi laver også quizzer og sproglege, så timerne bliver sjove og afvekslende. Ind imellem ser vi nemme polske videoer på YouTube, så du vænner dig til det autentiske polske sprog.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk infoLærebøger: Polski jest cool A1 del 1 ISBN 9788394777906 og del 2 ISBN 9788394777982. Du kan købe bøgerne på studiotemat.com. Vi beder dig købe dem, inden kurset starter.

Forberedelsestid: 1-2 timer om ugen.

Der er 10-16 kursister på holdet.

Der er ingen undervisning den 24. marts.

Marzena Barbara Pedersen

Marzena er kandidat i polsk filologi med fokus på undervisning og journalistik. Hun har flere års erfaring som polsklærer, både fra Polen og Danmark. At være lærer har altid været hendes stor passion. Hun interesserer sig for moderne undervisning, innovativ didaktik og brug af digitale værktøjer i sprogundervisning. Hun brænder for at formidle det polske sprog og kultur på en sjov og kreativ måde.
Siden hun kom til Danmark i slutningen af 2010, har hun arbejdet for forskellige danske og internationale virksomherder bl.a. som oversætter og community manager. 

Marzena anbefaler:
Sted: Den polske kyst – den strækker sig over 500 km! Her kan man glæde sig til masser af frisk luft, flotte lange sandstrande og et stort udbud af aktiviteter for både voksne og børn.
Mad: pierogi med kød, pierogi med svampe og surkål, pierogi med ost, pierogi med spinat, pierogi med jordbær, pierogi med boghvedegrød...osv. osv. :) 
Litteratur: Reportagebøger af Kapuściński - en af verdens bedste rejseforfattere og krigskorrespondent. 
Film: Polske komedier fra 70’erne og 80’erne, fx Miś, Nie lubię poniedziałku, Co mi zrobisz, jak mnie złapiesz. For alle der elsker surrealistisk humor og har en del kendskab til Polen i det 20. århundrede.
Show moreShow less

A1.1 Polsk - for begyndere

3 February - 2 June

Register