A2.6 Polsk på mellemniveau

Start
Monday February 2
Price
DKK 3,990
Reduced price
DKK 3,810
Lessons
30
Start 02.02.2026
Period 02.02.2026 to 01.06.2026
Lessons 30
Course no.: 3528-26
Teacher cand.mag. Nina Kirkowska
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V211
Time Mon 17:15 - 18:55
Price DKK 3,990
Reduced price DKK 3,810
Time Mon 17:15 - 18:55

Bliv mere flydende og forstå flere nuancer på polskPå dette kursus lærer du masser af nye ord og udtryk, samtidig med at du udvider din viden om allerede kendte grammatiske emner. Gennem deltagelse i sproglige øvelser udvikler du alle sprogkundskaber: lytteforståelse, læsning, skrivning og tale. Du lærer at forstå sværere tekster ud fra sammenhængen og øver dig i at skrive teksterne. De autentiske materialer giver dig mulighed for at lære om forholdene i Polen og hjælper dig med at opnå interkulturelle kompetencer. Du øver dig i at kommunikere frit i alle situationer, og du bliver mere flydende i at tale om nutid, fortid og fremtid. Vi fokuserer også på fonetik, så du bliver endnu bedre til at udtale de svære polske ord.

Du lærer bl.a. at


  • udveksle meninger og holdninger, diskutere om forskellige emner

  • sammenligne og argumentere, udtrykke glæde, bifald, overraskelse

  • lave minipræsentationer at et valgt emne, fx din fritid eller ferie

  • aftale udflugter og tale om, hvordan man kommer til et bestemt sted

  • spørge om information, snakke om transportmidler og bruge en guidebog

  • deltage i diverse situationsdialoger på forskellige spisesteder

  • bruge polske opskrifter til at lave mad, fx opskriften på dovne dumplings

  • tale om yndlingsmad, spisevaner, sund kost, diæter og livsstil



Du lærer også at skrive, fx anbefalinger af en film/serie, et resumé, en argumenterende tekst, et interview, en biografi, hilsner til enhver højtid, lejlighed og begivenhed og andre tekster.

Hvordan foregår undervisningenVi koncentrerer os om at øge dit ordforråd og kendskab til polske udtryk samt forbedre din grammatik, hvor det er nødvendigt. Vi gennemgår grammatikken, primært med fokus på kasus i ental og flertal samt præpositionsfraser. Du bliver bedre til at bruge aspekter af udsagnsord. Du lærer om gerundier og adjektiver afledt af substantiver og om hvilke ord, der bruges i polsk til at knytte hoved- og ledsætninger.

I undervisningen indgår rollespil, sproglege, quizzer og lign. De mange autentiske materialer danner udgangspunkt for samtaler om forskellige emner. Der er flere skriftlige og mundtlige opgaver, som du modtager personlig feedback på fra din underviser.

Undervisningen foregår på polsk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysningerKurset passer primært til dig, der har fulgt polskkurser, hvor du har studeret polsk gennem mindst 300 timers undervisning. Du kan meget polsk i forvejen, og vil gerne lære mere. Du kender allerede grammatikken, men den skal trænes.

Lærebog: Polski jest cool, ISBN 9788397057104. Du kan købe bogen på studiotemat.com. Vi beder dig købe den, inden kurset starter.

Forberedelsestid: ca. 1-2 timer om ugen.

Der er 6-10 kursister på holdet.

Nina Kirkowska

Nina er cand.mag. i arkæologi og læreruddannet. Hun har arbejdet på Studieskolen siden 2010. Nina underviser i polsk og dansk for polsktalende. Som sproglærer er hun optaget af sprogenes oprindelse og kontrastiv lingvistik. Hun kan lide at sætte det polske sprog i kontrast til det danske og fremhæve forskelle og ligheder i sprogene, som begge tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.
Polsk indgår i den vestslaviske sproggruppe og er det mest talte slaviske sprog lige efter russisk. Sproget er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker.
”The Polish language sounds like leaves rustling” (”Język szeleszczących liści”), siger udlændinge om sproget, som udfordrer på det udtalemæssige plan.

Nina anbefaler:
Litteratur: Edward Stachura – ”Wiersze”, Forlag C & T, 2001. Et udvalg af digte og sange af en berømt digter.
Film: ”Warszawa 44” (2014), (originaltitel: ”Miasto 44”), skrevet og instrueret af Jan Komasa. Filmen er en historie om kærlighed, venskab og søgen efter eventyr under den blodige og brutale virkelighed i Warszawa i sensommeren 1944 (Warszawaopstanden).
Sted: Zakopane, der er malerisk beliggende i Tatrabjergene i den sydligste del af Małopolska, nær den slovakiske grænse. Zakopane er det største turistcenter i Polen og kaldes Polens vinterhovedstad. Byen ligger i en bjergsænkning ved foden af Høje Tatra.

Show moreShow less

A2.6 Polsk på mellemniveau

2 February - 1 June

Register