B2.2 Russisk på øvre mellemniveau

Start
Tuesday September 8
Price
DKK 2,400
Reduced price
DKK 2,220
Lessons
30
Start 08.09.2026
Period 08.09.2026 to 05.01.2027
Lessons 30
Course no.: 1597-26
Teacher cand.phil. Marie Nytoft
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V205
Time Tue 17:15 - 18:55
Price DKK 2,400
Reduced price DKK 2,220
Time Tue 17:15 - 18:55

Samtid, samtale og grammatikNu er du klar til russisk på øvre mellemniveau, og vi fokuserer på, at du bliver bedre til russisk i mange forskellige situationer.

Du kommer på et kursus, hvor vi arbejder med fire centrale elementer, som hver især får samme opmærksomhed: samtaletræning, grammatik, en nyere litterær tekst og en dagsaktuel medietekst.

I den kombinerede grammatik og samtaletræning fokuserer vi på et grammatisk emne, det kan være tal og brugen af tal, verber generelt, bevægelsesverber, aspekt eller participier. Vi bevæger os fra det velkendte konkrete over faste vendinger og i retning af overført betydning og talemåder. Det giver dig en bedre forståelse for talt russisk og hjælper dig med at udtrykke dig korrekt i en bred vifte af dagligdagssituationer. Undervisningen er præget af variation og dynamik.

For at styrke læse- og forståelsesevnerne gennemgår vi hver gang 2-3 sider af en nyere litterær tekst, der ikke er for kompleks. I stedet for at oversætte teksten, stiller vi spørgsmål og diskuterer indholdet. På denne måde udvider du dit ordforråd og får en dybere indsigt i grammatiske strukturer og stilistiske nuancer.

Derudover læser vi og analyserer en dagsaktuel tekst på cirka 1 side, primært fra russisksprogede medier, som ikke findes på engelsk. Det giver dig et værdifuldt indblik i den russiske opfattelse af aktuelle begivenheder i Rusland og verden.

Få samlet overblik over kurset og materialerne Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet.

På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysningerDette kursus er for dig, der har lært russisk på lavere mellemniveau og nu er klar til øvre mellemniveau (B2).
Underviseren sørger for undervisningsmaterialet, der er inkluderet i prisen.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

Der er 10-16 kursister på holdet.

Marie Nytoft

Marie Nytoft er cand.phil. i russisk og underviser ud over Studieskolen også på Udenrigsministeriet. Hun har mange års undervisningserfaring, deriblandt fra Copenhagen Business School. Derudover arbejder hun som rejseguide, tolk og oversætter.

Marie anbefaler lige nu:
Mad og drikke: ”Vodka og saltagurker, det ved man hvad er, evt. suppleret med marinerede og saltede svampe! Hvilken vodka? Enten den helt almindelige eller eventuelt en Pertsovka med chili og en anelse honning.”

Sted: ”Sankt Petersborg, Sankt Petersborg, Sankt Petersborg...”

Litteratur: ”Hvis jeg skal holde mig til oversatte samtidige forfattere, vil jeg anbefale Aleksijevitj, Sorokin, Pelevin og Slapovskij. Hvis vi tager noget lidt ældre, kan man ikke komme uden om Bulgakovs mesterværk ’Mesteren og Margarita’ og Venedikt Erofejevs filosofiske drukroman ’Moskva-Petushki’. I det hele taget skal man ikke spørge mig om russisk litteratur, for det hænder, at jeg ikke er til at stoppe…”

Show moreShow less

B2.2 Russisk på øvre mellemniveau

8 September - 5 January

Register