Serbisk/bosnisk/kroatisk 6
| Start | 10.09.2026 |
| Period | 10.09.2026 to 14.01.2027 |
| Lessons | 32 |
| Course no.: | 1538-26 |
| Teacher |
cand.mag.
Marija Krgovic |
|
|
|
| Location | Vognmagergade 8, 2. sal |
| Room | V221 |
| Time |
Thu 17:15 - 18:55 |
| Price | DKK 3,185 |
| Reduced price | DKK 2,990 |
| Time |
Thu 17:15 - 18:55 |
Bliv endnu bedre til serbokroatiskVi læser uddrag af forskellige tekster som fx skønlitteratur, digte og aktuelle nyheder. Derefter stiller du spørgsmål, kommenterer og diskuterer teksterne med de andre på holdet. På den måde får du et større ordforråd og bliver bedre til at tale serbokroatisk.
Vi ser også videoklip, så du bliver bedre til at forstå sproget.
Du lærer at tale om forskellige emner som:
- hvad du har oplevet både derhjemme og på rejser
- din familie
- at søge arbejde og at gå til jobsamtale
- telefonsamtaler
Vi arbejder også med grammatiske emner som førnutid og futurum, possessive kasus (possessiv dativ og genitiv) kollektiver, reciprokke verber samt betingede sætninger.
Vi kombinerer forskellige undervisningsmetoder: Klasseundervisning, pararbejde, alle arbejder med alle, den gode gamle diktat samt lytteøvelser. Vi synger også en gang i mellem.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk infoVi arbejder med de tre varianter af sproget (serbisk, bosnisk og kroatisk) alt efter behov, men bruger kun det latinske alfabet.
Underviseren kombinerer materiale fra Serbien og Kroatien og laver selv materiale løbende. Materialets grammatiske forklaringer er på engelsk, men underviseren forklarer selvfølgelig alt på dansk og gør det tydeligt og enkelt. Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud i klassen.
Vi taler serbokroatisk, så meget vi kan, i klassen, men hjælper til med dansk.
Det er en fordel, hvis du afser 1-2 timer til forberedelse hver uge.
Kurset passer til dig, der kan føre simple samtaler og selvstændigt formulere sætninger. Du kender den grundlæggende grammatik og har et større ordforråd inden for dagligdags emner.
Der er 8-14 kursister på holdet.