Menu

A2.1 Spansk for let øvede

Start
Monday November 10
Price
DKK 1,665
Reduced price
DKK 1,505
Lessons
27
Start 10.11.2025
Period 10.11.2025 to 19.01.2026
Lessons 27
Course no.: 2320-25
Teacher Docteur en philosophie Francisco Mujica
 
Location Vognmagergade 8, Stuen
Room V028
Time Mon 17:30 - 20:00
Price DKK 1,665
Reduced price DKK 1,505
Time Mon 17:30 - 20:00

Tal om din hverdag på spansk
På kurserne for let øvede er fokus selvfølgelig på, at du får øvet dig og trænet det spansk, du har lært. Derfor taler vi spansk, hver gang det kan lade sig gøre. Og særligt her på spanskkurserne for let øvede kan vi gennemgå meget på spansk.
Du får mere øvelse i at fortælle på spansk i nutid og lidt i datid, så du kan fortælle om, hvad der er sket, og hvad du har lavet. Vi øver også sætninger, så du kan fortælle, hvad du har lyst til i fremtiden.

Vi taler om mange forskellige emner, fx:


  • boliger - hvordan de ser ud, og hvilke ting, der typisk er i en bolig

  • boligformer - der er mange måder at bo på i Spanien og Latinamerika. Udover de typiske boligformer ser vi eksempler på bæredygtige og økologiske måder at bo på. Og ikke mindst nogle originale måder, fx læser vi om personer, der bor under jorden, i en container eller i en togvogn

  • mennesker - deres karaktertræk og hvordan de opfører sig



Vi laver sjove sproglige øvelser, fx "Jeg kan ikke leve uden". Vi ejer mange ting, men nogle er måske overflødige. Hvilke ting har særlig betydning for os? Hvad kan vi ikke leve uden? Det er en god måde at repetere - og lære nye - gloser på.
Grammatisk arbejder vi med tillægsord og forholdsord.Vi kommer så langt, vi kan, på spansk, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Latinamerika eller Spanien, har spansktalende familie eller partner, interesserer sig for sprog, er optaget af kultur og samfundsspørgsmål eller blot vil lære spansk. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære spansk i en god atmosfære, hvor der er let til smil, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 0-2. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Praktiske oplysninger
Kurset er planlagt for dig, der har haft spansk på niveau A1.1- A1.4 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Francisco Mujica

Francisco kommer fra Santiago, hovedstaden i Chile. Siden 2022 har han boet i København.

Hans faglige baggrund er i sociologi og filosofi. Han har boet i adskillige lande, herunder USA, Argentina, Tyskland og Belgien, hvor han har studeret, forsket og undervist. Han har altid interesseret sig for sprog og taler selv fem forskellige sprog. Her i Danmark har han kombineret sin passion for sprog med sine erfaringer som underviser på universitetet.

Francisco fortæller om sig selv:
"Hola! Jeg hedder Francisco, og jeg glæder mig til at møde jer.
Jeg elsker sprog, og jeg nyder at dele min passion for sprog med mine kursister.
Jeg har en meget stærk forbindelse til spansk sprog og kultur. Jeg læser filosofi og litteratur på spansk hver dag, og jeg elsker at føre samtaler på spansk.
Det, jeg særligt kan lide ved at undervise spansk, er at vise andre, hvordan man ‘tænker’ på spansk, hvordan man udtrykker sig, hvordan folk taler og de dagligdagsvendinger, man bruger på spansk. Jeg tror dette, er noget af det bedste, man kan øve sig i, når man vil lære et nyt sprog."

Franciscos tips til at lære spansk:
"Det vigtigste, man kan gøre for at lære spansk (eller ethvert sprog), er at TALE! Ikke at være bange for at lave fejl, men kaste sig ud i det.
Det er vigtigt for mig at hjælpe med at opbygge mine kursisters selvtillid i forhold til at turde tale spansk. Det gør jeg ved at skabe et rart miljø, hvor vi kan have det sjovt sammen og ikke dømme eller kritisere.
Jeg er selv stadig i gang med at lære at tale dansk perfekt, så jeg ved, hvad det vil sige at turde lave fejl og stå ved sig selv!
Ellers vil jeg anbefale at se/læse noget spansk materiale, du synes er sjovt, fx læse spanske børnebøger, tegneserien Mafalda eller se TV-serier som Simpsons eller Futurama med mexicanske stemmer. Jeg læste selv børnebogen “Gravemaskinen Amanda” mange gange, da jeg begyndte at lære dansk, og det var et hit!"

Show moreShow less

A2.1 Spansk for let øvede

10 November - 19 January

Register