A2.3 Spansk for let øvede

Start
Wednesday February 25
Price
DKK 2,160
Reduced price
DKK 2,000
Lessons
27
Start 25.02.2026
Period 25.02.2026 to 29.04.2026
Lessons 27
Course no.: 3326-26
Teacher cand.mag. Eva Clemmensen
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Room 128
Time Wed 17:30 - 20:00
Price DKK 2,160
Reduced price DKK 2,000
Time Wed 17:30 - 20:00

Historiens vingesus - tal mere spansk Vi går et spadestik dybere i det spanske. Både i forhold til ordforråd, grammatik og historien i den spansktalende verden. Bl.a.gennemgår vi den mexicanske revolution, og hvilken rolle mayaerne, aztekere og inkaerne spillede historisk.
Ud over den spændende historie i sig selv er det historiske rids også en oplagt ramme til at træne datidsformerne pretérito imperfecto og pretérito indefinido, ligesom du lærer at sige de historiske årstal på spansk.
Herudover øver du at tale om


  • genbrug og fordelene ved at bruge secondhand

  • sociale medier - kan du forestille dig at leve uden din mobiltelefon?



UndervisningsmaterialeBitácora 2 Nueva edición Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 5-7. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger Kurset er planlagt for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-A2.2 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 10-16 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Eva Clemmensen

Eva Clemmensen er cand. mag i spansk og engelsk med spansk som hovedfag, og lige siden hun som 19-årig første gang rejste rundt i Latinamerika og blev forelsket i spansk sprog og kultur, har hun været fuldstændig vild med alt spansk. Hun har undervist i gymnasiet, hf og VUC i mange år, bl.a. 16 år på Det Fri Gymnasium, og ser det som sin fornemste opgave at formidle spanskkundskaber og åbne døren til det fantastiske univers, som det spanske sprog giver adgang til. 
Eva har læst et år på universitet i Sevilla – en skøn by at blive god til spansk i - og et semester på Complutense Universitetet i Madrid – en mere kosmopolitisk metropol, men stadig meget spansk og også en god by at læse spansk i. Hun har oversat to romaner af en af Spaniens største forfattere, Almudena Grandes, og kender derfor udfordringen med at formulere nuancerne og de faste udtryk, når man vil udtrykke sig avanceret og med sproglige referencer til kultur og politik. Faderen til hendes børn er latinamerikaner, og hun har selv altid bevæget sig rundt til salsarytmer med den fordel, at hun forstod teksterne. Eva rejser ofte til steder i verden, hvor der tales spansk, og det er mange steder, for ikke blot i Spanien og Latinamerika og Caribien tales der spansk, men også i store dele af USA. Hun føler sig hjemme i sproget og kulturen og er meget optaget af, hvad der sker på den litterære, kulturelle og politiske front overalt i den spansktalende verden. 

Eva anbefaler - gode fif til at lære spansk:

  • Omgiv dig med et lydtæppe af spansk musik og forestil dig fx at du er i Centralamerika hvor reggaeton banker en konstant rytme. Syng med og læg mærke til de enkelte ord.
  • Hvis du kan lide at spille, så spil Duolingo – en sjov app, hvor du hurtigt bliver bedre både til de enkelte gloser og til hele sætninger.
  • Se nogle af de mange spanske og latinamerikanske film og serier, der kan streames på Netflix etc. Sæt evt. spanske undertekster på.
Show moreShow less

A2.3 Spansk for let øvede

25 February - 29 April

Register