B1.2 Spansk på mellemniveau – med fokus på Mexico og magisk realisme
| Start | 04.02.2026 |
| Period | 04.02.2026 to 27.05.2026 |
| Lessons | 48 |
| Course no.: | 3334-26 |
| Teacher |
cand.mag.
Anne Højgaard Christiansen |
|
|
|
| Location | Borgergade 12, 1. floor |
| Room | 119 |
| Time |
Wed 10:00 - 12:30 |
| Price | DKK 3,840 |
| Reduced price | DKK 3,555 |
| Time |
Wed 10:00 - 12:30 |
Bliv bedre til spansk gennem magisk realisme i mexicansk litteraturPå dette kursus ser vi filmenComo agua para chocolate, som hedder Hjerter i chili på dansk, og vi læser uddrag af filmmanuskriptet samt af den smukke roman af Laura Esquivel, der har dannet grundlag for filmatiseringen.
Den mexicanske forfatter Laura Esquivel har skrevet om livet for pigen Tita, den yngste af tre søstre, der vokser op under den mexicanske revolution. Hos kokkepigen lærer Tita at lave mad og lærer om madens magiske indflydelse på dem, der spiser den. En historie om kærlighed, skuffelser, kultur og Mexico fra 1910-1920 – og videre frem. Romanen er et eksempel på magisk realisme, som er en fortællestil, der har bredt sig til hele det latinamerikanske kontinent og Europa. Her bliver fiktion blandet med virkelighed.
I løbet af kurset læser vi dele af romanen, ser den tilhørende film og arbejder med manuskriptet. I timerne er vores fokus på altid på at tale meget spansk, så du får rig mulighed for at have gode samtaler om de emner, teksterne bringer på bane.
Kurset har også praktiske sproglige øvelser og dækker den grammatik og det sprog, vores andre kurser gør på dette niveau, som for eksempel anvendelse af de to datider og pronominer kombineret med imperativ. Det vil sige, at du efter kurset kan fortsætte på et ’almindeligt’ B1.3-hold, hvis du har lyst. Samtidig lærer du også om den mexicanske revolution, kulturen og landet Mexico.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
LærebøgerVi bruger et kompendium, som uddeles i klassen og er inkluderet i kursusprisen.
Til arbejdet med den spanske grammatik bruger vi Tag tyren ved hornene, som du kan købe på tengbergmedia.com.
Der er 10-16 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.