B1.2 Spansk på mellemniveau - online flex - anden del
| Start | 19.02.2026 |
| Period | 19.02.2026 to 23.04.2026 |
| Lessons | 27 |
| Course no.: | 3335-26 |
| Teacher |
Master of Arts
Teresa Alcacio |
|
|
|
| Location | online |
| Room | Zoom |
| Time |
Thu 19:30 - 21:10 |
| Price | DKK 1,760 |
| Reduced price | DKK 1,630 |
| Time |
Thu 19:30 - 21:10 |
Giv din mening til kende på spansk - hjemmefraPå mellemniveauet lærer du at udtrykke dig mere frit på spansk. Vi diskuterer forskellige emner i klassen, så du bliver endnu bedre til at udtrykke din mening om forskellige forhold og til at diskutere med andre. Du får øvelse i at sige, hvad du kunne tænke dig, hvad du kan lide - og hvad du ikke kan lide.
Emnerne er bl.a.:
- livet på landet og i byen - hvordan lever man i spansktalende lande?
- skolesystemet i dag
- hvordan var det at gå i skole tidligere?
Vi arbejder med mere komplekse sætninger, samtidig med at vi har fokus på, at grammatikken bliver korrekt. Vi øver verber i konjunktiv og datidsformer. Du får også træning i at tale om fortiden, så du kan fortælle, hvad du har oplevet både for nylig og tidligere.
Hver gang arbejder vi med tekster om emnerne, med ordforråd og nyttige vendinger.
Vi taler fortrinsvis spansk i timerne, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
LærebøgerBitácora 3 (Nueva edición) Libro del alumno ISBN 9788416657520
Bitácora 3 (Nueva edición) Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537, fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 7-8. Du kan med fordel købe bøgerne hos academicbooks.dk, og vi beder dig købe dem, før undervisningen starter.
Til arbejdet med den spanske grammatik bruger vi Tag tyren ved hornene, som du kan købe på tengbergmedia.com. Vi beder dig købe bøgerne, før undervisningen starter.
Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner af 45 minutter.
De tre undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Du kan finde link til Zoom på Moodle.
UndervisningsmaterialeBitácora 3 (Nueva edición) (kapitel 7-8) ISBN 9788416657520 (grundbog) og cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537 (øvebog) fra forlaget Difusión. Du kan med fordel købe bøgerne hos academicbooks.dk. Og Tag tyren ved hornene, som vi benytter som opslagsværk for arbejdet med grammatik. Denne bog kan du købe på tengbergmedia.com. Vi beder dig købe bøgerne, før undervisningen starter.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysningerDette kursus er for dig, der har fulgt undervisningen på A1-B1.3-niveauet eller for dig, der har lært spansk på anden måde, og som ønsker at forbedre dit niveau og få bedre styr på grammatikken. Dette kursus udgør trin 4 på mellemniveauet.
Du skal sætte tid af hver uge til at lave hjemmearbejde og 45 minutter til den fleksible lektion.
Der er 10-12 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.