A2.1 Spansk for let øvede

Start
Monday April 27
Price
DKK 2,160
Reduced price
DKK 2,000
Lessons
27
Start 27.04.2026
Period 27.04.2026 to 29.06.2026
Lessons 27
Course no.: 4320-26
Teacher BA Marianne Clausen
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V216
Time Mon 17:30 - 20:00
Price DKK 2,160
Reduced price DKK 2,000
Time Mon 17:30 - 20:00

Tal om din hverdag på spanskPå kurserne for let øvede er fokus selvfølgelig på, at du får øvet dig og trænet det spansk, du har lært. Derfor taler vi spansk, hver gang det kan lade sig gøre. Og særligt her på spanskkurserne for let øvede kan vi gennemgå meget på spansk.
Du får mere øvelse i at fortælle på spansk i nutid og lidt i datid, så du kan fortælle om, hvad der er sket, og hvad du har lavet. Vi øver også sætninger, så du kan fortælle, hvad du har lyst til i fremtiden.

Vi taler om mange forskellige emner, fx:


  • boliger - hvordan de ser ud, og hvilke ting, der typisk er i en bolig

  • boligformer - der er mange måder at bo på i Spanien og Latinamerika. Udover de typiske boligformer ser vi eksempler på bæredygtige og økologiske måder at bo på. Og ikke mindst nogle originale måder, fx læser vi om personer, der bor under jorden, i en container eller i en togvogn

  • mennesker - deres karaktertræk og hvordan de opfører sig



Vi laver sjove sproglige øvelser, fx "Jeg kan ikke leve uden". Vi ejer mange ting, men nogle er måske overflødige. Hvilke ting har særlig betydning for os? Hvad kan vi ikke leve uden? Det er en god måde at repetere - og lære nye - gloser på.
Grammatisk arbejder vi med tillægsord og forholdsord.Vi kommer så langt, vi kan, på spansk, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Latinamerika eller Spanien, har spansktalende familie eller partner, interesserer sig for sprog, er optaget af kultur og samfundsspørgsmål eller blot vil lære spansk. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære spansk i en god atmosfære, hvor der er let til smil, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



UndervisningsmaterialeBitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 0-2. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Praktiske oplysninger Kurset er planlagt for dig, der har haft spansk på niveau A1.1- A1.4 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Marianne Clausen

Marianne er kandidatstuderende i spansk sprog og kultur på Københavns Universitet.
Hendes interesse for spansk blev især vakt på sprogskoleophold i Malaga og Granada samt på en rejse til Cuba. Sidenhen har en hel, ny verden åbnet sig for hende, og det har haft stor indflydelse på hendes liv hvad angår fx valg af venner, kulturelle interesser, spisevaner og i det hele taget hendes måde at tænke på.
Marianne har også en bachelor i engelsk og litteraturvidenskab og hun har arbejdet som engelskunderviser med børn og unge i Asien i en periode på seks år.
Hendes interesser, udover at undervise og rejse, er i særlig grad spansk og latinamerikansk litteratur. Hun læser fx gerne forfattere som Gabriel García Márquez, Roberto Bolaño, Cesar Aira m.fl.
Hun kan også godt lide at danse og lytte til latinamerikansk musik, som fx boleroen og tangoen, men også til mere nutidig musik som rapgruppen Calle 13.
Desuden kan hun godt lide at nørde med grammatik.
I undervisningen lægger hun særlig vægt på, at der skal være plads til alle (også til at begå fejl), og at materialet så vidt muligt bliver tilpasset de studerendes interesser. Sammenhæng mellem undervisningslektionerne er også noget, der prioriteres højt, fx vil der være hjemmearbejde, som i undervisningen vil danne basis for skriftlige og især mundtlige opgaver, hvor alle kursister deltager aktivt.

Mariannes tips til at lære spansk:
”For begyndere og let øvede er det især vigtigt at læse og lytte meget. Som lytteøvelse anbefaler jeg youtube-kanalen: ”Español con Juan”, som formår at overlevere spansk kultur og grammatik på en sjov og lærerig måde.
For studerende på et mere avanceret niveau anbefaler jeg bogen ”Como agua para chocolate” af den mexicanske forfatter Laura Esquivel. Bogen er i øvrigt også filmatiseret.”

Show moreShow less

A2.1 Spansk for let øvede

27 April - 29 June

Register