B1.3 Spansk på mellemniveau - anden del

Start
Thursday April 23
Price
DKK 1,920
Reduced price
DKK 1,775
Lessons
24
Start 23.04.2026
Period 23.04.2026 to 18.06.2026
Lessons 24
Course no.: B3336-26
Teacher Master of Arts Teresa Alcacio
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Room 131
Time Thu 10:00 - 12:30
Price DKK 1,920
Reduced price DKK 1,775
Time Thu 10:00 - 12:30

Sidste trin på spansk mellemniveauPå dette kursus får du styrket dit spansk, så du hurtigt bliver klar til højere mellemniveau.

Vi læser tekster og taler om dem, og vi taler om mange forskellige emner. Vi taler bl.a. om den oscarvindende argentinske film El secreto de sus ojos. På den måde bliver du bedre til at tale om fx


  • personer - hvordan beskriver man følelser og sindstilstande?

  • kultur - film, musik, litteratur og teater

  • anbefalinger - hvad synes du om en film, noget musik eller en bog, du har læst?

  • hvad der er godt ved noget, og hvad der ikke er godt



Vi taler selvfølgelig mest spansk, men hvis der er behov for det, gennemgår vi grammatikken på dansk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



LærebøgerBitácora 3 (Nueva edición) Libro del alumno ISBN 9788416657520
Bitácora 3 (Nueva edición) Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537, fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 11. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.
Til arbejdet med den spanske grammatik bruger vi Tag tyren ved hornene, som du kan købe på tengbergmedia.com.

Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-B1.5 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om komplekse emner eller udtrykke din mening på et mere nunaceret spansk. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 10-16 kursister på holdet.
Du kommer med på et hold, der startede i februar. Nu åbner vi, så nye kan komme med, og du er velkommen.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Teresa Alcacio

Teresa fortæller:
”Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i León, der ligger i hjertet af Mexico. Jeg har en kandidatgrad i europæisk litteraturvidenskab, kultur og sprogundervisning som fremmedsprog i både spansk og italiensk. 
Jeg har boet i Holland i 12 år, hvor jeg uddannede mig til lærer i spansk og italiensk som fremmedsprog. Der arbejdede jeg som spanskunderviser på Groningen Universitet og som italienskunderviser på det tilsvarende hollandske Folkeuniversitet.
I Danmark har jeg arbejdet som sprogunderviser på Københavns Universitet. Desuden har jeg arbejdet i gymnasiet, blandt andet på Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium, hvor jeg har stået for forskellige klasser, hjulpet eleverne med at forbedre deres mundtlige færdigheder og med at forberede deres afsluttende spansk eksamen. Jeg er uddannet sprogcoach hos le:v:el, hvor jeg både underviser i sprogcoaching og på kurset ”Sjov med sprog”. Med le:v:el har jeg på Zahles Gymnasium i København afholdt masterclasses for elever, og jeg har holdet kurser for gymnasielærere forskellige steder i Danmark. Formålet med disse kurser har været at hjælpe lærerne med at anvende mere spansk i deres undervisning. 
Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor besluttede jeg mig for at blive spansklærer. Jeg mener også, at man kan lære meget om kultur gennem sproget, og derfor bruger jeg så meget spansk som muligt i min undervisning. Jeg har besøgt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga, og jeg kender forskellige aspekter af den spanske kultur. Jeg kender også mange aspekter af livet og kulturen i forskellige latinamerikanske lande som Mexico, selvfølgelig, Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador, Argentina og mange flere.”

Show moreShow less

B1.3 Spansk på mellemniveau - anden del

23 April - 18 June

Register