Menu

Skab gode og varige læringsvaner hos dine elever

Start
Wednesday October 29
Price
DKK 1,495
Lessons
4
Start 29.10.2025
Period 29.10.2025 to 29.10.2025
Lessons 4
Course no.: 9052-25
Teacher cand.mag. Christoph Schepers
 
Location Adresse meddeles
Room Meddeles
Time Wed 12:00 - 16:30
Price DKK 1,495
Time Wed 12:00 - 16:30

For dig, der er sprogcoach eller på anden måde arbejder seriøst med motivation i undervisningen
Oplever du, at dine elever har svært ved at komme i gang med - eller holde fast i - deres selvstændige arbejde med sproget? Så er dette kurset for dig.

I løbet af en eftermiddag dykker vi ned i, hvordan du som sprogcoach kan hjælpe dine elever med at opbygge bæredygtige læringsvaner, der understøtter deres sprogtilegnelse på langt sigt. Vi kombinerer viden fra vaneforskning og terapeutisk praksis med konkrete eksempler om sproglæring.

Kurset er både for dig, der allerede er uddannet sprogcoach, og for dig, der på anden vis arbejder målrettet med at hjælpe dine elever til at få motivation for egen læring.

Du oplever måske, at selvom motivationen og planen er på plads efter en coachingsamtale, så får eleverne alligevel ikke lavet det aftalte arbejde. Hvordan kan det være - og hvad kan vi gøre ved det?

Det arbejder vi med på dette kursus, der er praksisnært, refleksivt og udviklende - og giver dig nye greb til at støtte dine elever i at tage ejerskab for deres egen sproglæring.

Arbejd målrettet med vaner, og få inspiration til forandring
Du får inspiration til, hvordan små, overskuelige skridt kan føre til store forandringer - og hvordan du kan integrere arbejdet med vaner direkte i sprogcoachingsamtalen. Du får viden om, hvordan du kan skabe basis for vellykkede læringsprocesser, både i dine elevers sproglæring og din egen udvikling som underviser og sprogcoach.
Dette giver kurset dig:


  • Viden om, hvordan du og dine elever opbygger læringsvaner

  • Viden om, hvordan du hjælper dine elever med at blive bedre til sprog

  • Viden om, hvordan dine elever tager ejerskab for egen læring

  • Konkrete ideer til at få arbejdet med vaner integreret i din egen undervisning

  • Ideer til vaner, som virker for dine elever i deres egen læringsproces

  • Tid til at reflektere over sprogcoaching som udviklingsværktøj for dig som underviser


Vi arbejder praksisnært og afprøver konkrete aktiviteter, som du straks kan implementere og bruge i din undervisning. Du får tid til at omsætte det lærte på kurset og lave en plan for, hvordan du vil komme i gang. Du får mulighed for at netværke med andre sprogcoaches og erfaringsudveksle med dem.

Sådan foregår dagen
Vi mødes kl. 12 og spiser en let frokost sammen (inkl. i prisen). Mens vi spiser, kan vi lære hinanden bedre at kende, netværke og udveksle erfaringer.
Selve kurset foregår fra kl. 12.30-16.30. Bliv endelig på Studieskolen bagefter, kl. 17 inviterer vi nemlig til gratis debat om det samme emne med casebeskrivelser fra andre lærere og nyttig vidensudveksling.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til sprogcoaches og andre undervisere, som er interesseret i at give eleverne flere succesoplevelser med sprogundervisning og hjælp til at få gode vaner omkring læring.

Ønsker du kurset som skolebaseret kursus, så kontakt os gerne for et tilbud.

Det praktiske
Afmeldingsfrist er 14 dage før kursusstart.
I prisen er inkluderet både undervisningsmateriale og forplejning.
Kurset foregår på Studieskolen, København K.

Din underviser:
Din underviser er Christoph Schepers. Christoph er uddannet sproglærer og coach og har arbejdet med fremmedsprogsdidaktik siden 1995. Han er chefkonsulent i Studieskolens kompetencecenter for anvendt sprogdidaktik le:v:el og har været leder af flere europæiske udviklingsprojekter om udvikling og implementering af sprogcoaching i fremmedsprogsundervisning.

Christoph Schepers

Christoph Schepers is a trained language teacher and coach and has been working with foreign language didactics since 1995. He is a development consultant at Studieskolen’s competence center for language learning, le:v:el, and he has led several European projects focusing on developing and implementing language coaching in foreign language teaching.
He holds a master’s degree (cand.mag.) in German, philosophy and Nordic literature, and has extensive experience with course design. Christoph was born in the Ruhr area of Germany, in the small town of Datteln near Dortmund.
Show moreShow less

Skab gode og varige læringsvaner hos dine elever

29 October - 29 October

Register