Menu

Standardarabisk 2

Start
Monday September 2
Price
DKK 2,880
Reduced price
DKK 2,665
Lessons
36
Start 02.09.2024
Period 02.09.2024 to 20.01.2025
Lessons 36
Course no.: 1501-24
Teacher cand.mag. Hadi Al-Khalili
 
Location Vognmagergade 8, 1. sal
Room V121
Time Mon 17:00 - 18:40
Price DKK 2,880
Reduced price DKK 2,665
Time Mon 17:00 - 18:40

Tal og skriv på arabisk!
Få et større ordforråd og lær at danne dine egne sætninger på arabisk. Vi fokuserer på at tale meget, men du bliver også bedre til at skrive og læse.

Du lærer bl.a.:


  • at fortælle, hvad du kan lide at spise og drikke

  • at fortælle, hvad du laver i løbet af en dag eller en uge

  • at fortælle, hvilke aktiviteter du godt kan lide

  • at lave en aftale med en ven

  • at læse og skrive personlige oplysninger på fx indrejsekort ved grænsen og lignende

  • at bestille på en restaurant

  • at tale om, hvor du vil rejse hen

  • tallene fra 10 og op

  • en masse almindelige udsagnsord

  • en masse nyttige ord og udtryk



De nye grammatiske emner er selvstændig sætningsopbygning, idaafa (til ejefald og sammensatte ord), udsagnsord i flertal, flertal af navneord og fremtid.

Hvis der er stemning for det, kan vi også se lidt nærmere på det arabiske sprogs rodsystem og på, hvordan man bruger en arabisk ordbog.

Hvordan foregår timerne?
Undervisningen er meget varieret og består bl.a. af par- og gruppearbejde, samtaleøvelser, lege og fælles aktiviteter. Der er selvfølgelig ting, der bliver forklaret på tavlen på klassisk vis, men forvent at være aktiv, når du lærer arabisk.
I løbet af kurset læser vi desuden 5-6 korte tekster, og du lærer at skrive din første lille tekst og et lille postkort.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Lærebog: Porten til Arabisk 2, ISBN 9780956688255. Bogen kan fx købes på islamguide.dk. Underviseren uddeler desuden ekstramateriale i klassen.
Kurset er velegnet for dig, der allerede kan læse og skrive det arabiske alfabet, kan fortælle lidt om dig selv og kan de mest almindelige hilsner og personlige spørgsmål (hvor kommer du fra, hvad hedder du osv.).

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-16 kursister på holdet.

Hadi Al-Khalili

Hadi er cand.mag. i Mellemøstens sprog og samfund og spansk sprog og kultur. Han har rejst en del i Mellemøsten og boet et halvt semester i Spanien.
Hadi taler både standardarabisk og irakisk dialekt (mesopotamisk arabisk), men han har også studeret syrisk dialekt et halvt år og har godt kendskab til golfarabisk og levantisk arabisk.
Han har undervist på gymnasiet og har siden april 2022 undervist på Studieskolen.
Hadi interesserer sig for sprog og kulturer. Han synes, det mest fascinerende ved det arabiske sprog er, hvor rigt det er og hvor mange ord, der findes.
Det bedste ved at undervise er, når undervisningen giver meningen for kursisterne, og det så motiverer dem endnu mere til at lære sproget.

Hadi anbefaler:
Mad:
”Al arabisk mad er fantastisk, især det levantiske køkken (Syrien, Libanon, Palæstina, Jordan) og det irakiske køkken.”
Film: ”Der findes mange gode film og serier på Netflix, som man kan se med undertekster og pause og notere for at styrke sit sprog. Når det kommer til film, er egyptiske nok de bedste, og når det kommer til serier, er libanesiske og syriske de bedste... vil jeg mene.”

Show moreShow less

Standardarabisk 2

2 September - 20 January

Register