Menu

B1.1 Hverdagsfransk - intermédiaire

Start
Wednesday September 4
Price
DKK 3,600
Reduced price
DKK 3,330
Lessons
45
Start 04.09.2024
Period 04.09.2024 to 22.01.2025
Lessons 45
Course no.: 1262-24
Teacher master de lettres modernes Marc-Antoine Seddoh
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V216
Time Wed 18:35 - 20:45
Price DKK 3,600
Reduced price DKK 3,330
Time Wed 18:35 - 20:45

Défi betyder udfordring på fransk
På dette kursus får du god lejlighed til at træne alle fire sprogfærdigheder - læs, lyt, tal og skriv fransk - i både grupper og plenum, og til at få udvidet dit franske ordforråd. Vi bruger lærebogen Défi, fordi du nu er klar til flere udfordringer på fransk.

Du har allerede et godt basiskendskab til fransk og kan klare dig i de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt. På dette kursus får du lejlighed til at træne og forbedre dit fransk ved at tale, lytte, læse og skrive sammen med andre. Grammatisk vil vi især arbejde med, hvordan enkle sætninger kan udbygges og sammensættes til mere varierede udsagn. Vi arbejder med forskellige typer tekster, der varierer i genre, formål, ordforråd, længde og sværhedsgrad, så du gradvis lærer at forstå og bruge et lidt mere nuanceret og varieret fransk både mundtligt og skriftligt.

Vi taler om, hvad der sker i Frankrig lige nu. Kører du nogle gange til Frankrig? Er du stødt på Crit'Air-mærket? Hvad betyder de nye trafikrestriktioner for køretøjer i en række byer i Frankrig? Hvad betyder det for byernes indbyggere og for turistindustrien - og for miljøet? Måske er det nemmere at planlægge en tur på en af Frankrigs mange floder? Canal du Midi har siden 1681 forbundet Middelhavet og Atlanterhavet - du kan leje en båd og sejle gennem Frankrig.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Du bedes købe:

  • Défi 3, B1, Méthode de français, Livre de l'élève ISBN 9788416943593

  • Grammaire progressive du français. Niveau intermédiaire. Nouvelle édition. 4e édition (CLE) ISBN 9782090381030.


Bøgerne kan fx købes i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Husk at oplyse, at du er kursist på Studieskolen, så får du nemlig 5% rabat på bøger. Vi beder dig anskaffe bøgerne inden kursusstart.

Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der har fulgt undervisningen på A2 eller noget tilsvarende - måske har du boet i Frankrig i en periode.

På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Frankrig eller fransktalende lande, har fransktalende familie eller partner eller interesserer sig for sprog, og som er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære fransk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Er du i tvivl om dit niveau, så tag en gratis online test på Studieskolens hjemmeside før du tilmelder dig: studieskolen.dk/sprogtest.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.
Der er 10-16 kursister på holdet.

Marc-Antoine Seddoh

Marc-Antoine er født i Paris i Frankrig og har boet i Danmark siden 2018. Han har en bachelorgrad i film og fransk litteratur og en kandidatgrad i fransk litteratur.  Derudover har han taget læreruddannelsen i fransk som fremmedsprog fra Université Sorbonne Nouvelle i Paris. Han har undervist elever fra hele verden i fransk siden 2014 og har arbejdet tre år som fransklærer på Lycée français Prins Henrik i København.

Marc-Antoine kan godt lide kunst, han danser salsa, og han er vild med at lære nye sprog, møde nye kulturer og mennesker samt at dele sin egen kærlighed til fransk kultur og sprog. For Marc-Antoine er klasseværelset et rum, hvor deltagerne skal være aktive – de skal både tale med hinanden og med ham for at forbedre deres fransk. Han har fokus på kulturmødet i sprogindlæringen, og han bruger mange videoer, sange, filmbidder og anbefaler gerne bøger i sin undervisning. Det skal være en sjov og kulturel oplevelse at lære at tale fransk. Personligt lærer Marc-Antoine også meget af sine kursister – både om Danmark og om danskernes forestillinger om Frankrig.

Marc-Antoine anbefaler:
”At læse og at lytte er selvfølgelig supervigtigt. Vores hjerne er skabt til at lære sprog, men vi skal være tålmodige.
Det er muligt at finde mange franske film og serier på Netflix eller andre platforme. Der er også mange gratis programmer på Arte.tv med franske undertekster, som fx Le Dessous des cartes (om geopolitik) eller Philosophie.
Fransk litteratur rummer mange fantastiske bøger, der fortjener at blive læst. Nogle forfattere er faktisk ikke så svære at læse, fx Albert Camus eller Marguerite Duras. Det er en god idé at forpligte sig til at bruge 10 minutter om dagen på fransk fx ved at bruge en app som Duolingo eller Babbel på telefonen. Det er et godt supplement til franskundervisningen.”

Show moreShow less

B1.1 Hverdagsfransk - intermédiaire

4 September - 22 January

Register