Leo Todaro

Leo Todaro (tryk på det første o) har læst oldgræsk og latin på Sicilien, hvor han kommer fra. Han har undervist i italiensk siden sin ankomst til Danmark i 1997. Han elsker at belyse mentalitetsforskelle mellem Danmark og Italien, gerne ved hjælp af lettere absurde eksempler fra sit italienske bagland. Ved særlige lejligheder tager han guitaren frem og giver den gas som smørtenor. Leo er flittig! Han har lavet sit eget undervisningssite, italianwithleo.com, og han er også ophavsmand til det populære tidsskrift Italia Nostra, der indeholder et væld af tekster, øvelser, lyd og billeder. Det er et sjovt supplement til undervisningen, og du kan også selv bruge det hjemme.

Leo anbefaler:
Sted: Punta Secca på Sicilien, fiskerby i Ragusa-området. ”Byen som blev brugt som location for tv-filmene om Kommissær Montalbano. Stemningen, farverne, sandstrandene og fyret er simpelthen fabelagtige.”
Spise: Ristorante Donna Rosa i Licata, også på Sicilien. ”Licata ligger ikke langt væk fra min hjemby. Det er en fiskerby midt i Montalbano-land. En familierestaurant med spektakulære fiskemenuer, hyggelig stemning og rimelige priser.”
Musik: Franco Corelli. ”Måske den største tenor nogensinde. Hans duetter med svenske Birgit Nilsson er legendariske.”
Negramaro italiensksproget rock: La Finestra (2007).