B1.4 Russisk på mellemniveau

Start | 02.09.2025 |
Period | 02.09.2025 to 16.12.2025 |
Lessons | 30 |
Course no.: | 1597-25 |
Teacher |
cand.phil.
Marie Nytoft |
|
|
Location | Vognmagergade 8, 2. sal |
Room | V205 |
Time |
Tue 17:15 - 18:55 |
Price | DKK 2,400 |
Reduced price | DKK 2,220 |
Time |
Tue 17:15 - 18:55 |

Bliv mere flydende og forstå flere nuancer på russisk
Dette kursus er for dig, der gerne vil være mere fri og sikker, når du taler russisk. Du bliver også bedre til at forstå sprogets nuancer.
Vi fokuserer især på samtale – både i fri dialog og gennem målrettede øvelser, der hjælper dig med at udtrykke dig mere naturligt og nuanceret.
Vi tager udgangspunkt i korte, nyere tekster fra moderne russisk litteratur og bruger dem som afsæt for samtaler om livet, relationer, glæder og skuffelser.
Du får også mulighed for at få et mere nuanceret billede af Rusland i dag gennem aktuelle artikler og fra russisksprogede medier – både fra landet selv og fra russisktalende samfund uden for landets grænser.
Din lytteforståelse og udtale bliver styrket gennem arbejde med filmklip, sange og digte, samtidig med at du får indblik i både nutidens og historiens Rusland.
Og bare rolig – grammatikken er stadig med! Vi gennemgår og bygger videre på det, du allerede har lært, så dit russisk bliver både mere præcist og sikkert.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
For dig, der har styr på det grundlæggende og vil videre
Kurset er for dig, der har været igennem begynderniveauet og har arbejdet med russisk i cirka 220 lektioner. Du kender de grundlæggende regler og vendinger, men ønsker at udvide dit ordforråd og blive mere sikker i både samtale og forståelse.
Praktisk info
Materialet bliver udleveret løbende gennem kurset.
Du skal regne med at bruge cirka to timer om ugen på forberedelse.
Deltagerne kommer ofte med meget forskellige baggrunde. Nogle har russisktalende familie eller kolleger, andre planlægger rejser til russisktalende lande, og mange er drevet af ren nysgerrighed og interesse for sproget, kulturen og det moderne Rusland.
Der er 10-16 kursister på holdet.