A1.1 Spansk for begyndere

Start
Thursday April 23
Price
DKK 1,705
Reduced price
DKK 1,545
Lessons
27
Start 23.04.2026
Period 23.04.2026 to 25.06.2026
Lessons 27
Course no.: 4308-26
Teacher Master of Arts Isabel Cuc Bernabé
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V237
Time Thu 17:30 - 20:00
Price DKK 1,705
Reduced price DKK 1,545
Time Thu 17:30 - 20:00

Kom godt i gang med at tale et levende spanskKan du slet ikke spansk, og vil du gerne i gang? Så er dette kurset for dig. Vi taler spansk fra dag 1, og inden kurset er slut, kan du føre små samtaler på spansk.
Du lærer at


  • fortælle om dig selv - fx hvad du hedder, og hvad du laver

  • tale om din familie

  • sige, hvad du kan lide og hvorfor

  • stille og svare på spørgsmål

  • forklare, hvorfor du gerne vil lære spansk


Du lærer også en masse gode udtryk og gloser, der er guld værd, hvis du skal rejse til Spanien eller Latinamerika. Bl.a. lærer du at stave dig gennem et ord og at spørge, hvad et ord betyder. Du lærer også tallene op til 100 og navnene på månederne. Selv til en kort samtale er det vigtigt at kunne de rigtige hilsner og at vide, hvornår du skal være dus eller Des, så det øver vi også.

Kom med på virtuel rejse gennem LatinamerikaDet er sjovt at lære spansk, når du taler om dig selv og dit liv - og spørger andre om deres, så det arbejder vi meget med. Det er også sjovt samtidig at lære mere om den spansktalende verden og spændende steder at rejse hen, så vi læser og taler bl.a. om Mexico, Guatemala og ruten Panamericana på langs af det amerikanske kontinent. Du lærer også grammatik, så du taler korrekt fra starten. Bl.a. lærer du at bøje verberne i nutid. Men fokus er primært på det levende, spanske sprog.

Du taler meget spansk i timerne Det vigtigste er, at du kommer godt i gang med at tale sproget. Derfor har vi fra starten fokus på den spanske udtale og på, at du får talt en masse. Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

LærebøgerNos vemos hoy 1 - Edición híbrida para estudiantes ISBN 9788419236319 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 1-3. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.
Underviseren uddeler 'Den lille spanske grammatikoversigt', som er inkluderet i prisen.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Description in EnglishSpanish for beginners - speak Spanish from day 1If you don't speak any Spanish at all and would like to, then this is the course for you. By the end of the course, you will be able to have small conversations in Spanish about yourself and your family. You will also learn numbers, months and greetings in Spanish. And you will learn to spell out words.
We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the textbooks.

Teaching material in English:
Nos vemos hoy 1 - Edición híbrida - Edición inglesa - Libro del estudiante ISBN 9788419273208 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 - Edición inglesa Cuaderno de ejercicios ISBN 9788419273178 (work book) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 1-3. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Isabel Cuc Bernabé

Isabel Cuc Bernabé kommer fra den smukke gamle by Campeche på Yucatán-halvøen i Mexico, hvor hun voksede op i en traditionel mayafamilie. Hun har boet i København i mere end 12 år, hvor hun har undervist i spansk. Hun har en bachelor i spansk sprog og litteratur og en master of arts i latinamerikastudier fra Universidad Nacional Autónoma de México.

Isabel fortæller:
“Jeg har et langt navn, men du er velkommen til at kalde mig Isa. Jeg har arbejdet mange år som gymnasielærer i spansk og litteratur i Mexico City, samt på universiteter i Mozambique og Nicaragua. Desuden har jeg gennem mange år undervist i spansk som fremmedsprog i både Mexico og Danmark. Jeg flyttede til Danmark for første gang i 2001 og har boet her i to perioder. Jeg er dybt passioneret omkring spansk og latinamerikansk sprog og kultur, og jeg inddrager litteratur, film, musik, dans og meget andet i min undervisning. Jeg brænder for at undervise, og jeg elsker at se, hvordan mine kursister lærer at kommunikere på spansk og tilegner sig ny viden om Spaniens og Latinamerikas kultur og historie."

Tips til at lære spansk:

”Tal så meget du kan, hav det sjovt, syng, skriv. Og øv dig meget med så mange mennesker som muligt.”
Show moreShow less

A1.1 Spansk for begyndere

23 April - 25 June

Register