B1.1 Spansk på mellem niveau 2. del - online flex

Start
Tuesday April 28
Price
DKK 1,760
Reduced price
DKK 1,630
Lessons
27
Start 28.04.2026
Period 28.04.2026 to 23.06.2026
Lessons 27
Course no.: 4330-26
Teacher licenciada Ana Acosta
 
Location online
Room Zoom
Time Tue 19:15 - 20:55
Price DKK 1,760
Reduced price DKK 1,630
Time Tue 19:15 - 20:55

Tal med om spansk og latinamerikansk gastronomi og historie - hjemmefraEt kursus for dig, der er gået i gang med spansk på mellemniveau. Hvis du har været igennem et begyndersystem og et for let øvede og har snuset lidt til emnerne på mellemniveau, er dette kursus noget for dig.
Her får du et større ordforråd, du får flere nuancer, når du taler, og dit spansk bliver mere og mere korrekt.
I klassen taler vi udelukkende spansk, så du får masser af øvelse i at stille spørgsmål, fortælle og føre samtaler med spansktalende. Det betyder også, at dit sprog nærmest automatisk bliver mere varieret og flydende.
Vi taler om mad på mange måder. Vi kigger på bl.a. det spanske og det peruvianske køkken, og vi taler om råvarer og deres kvalitet. Vi læser opskrifter, og du får selv lov at bidrage - så du får masser af øvelse med verbalformen bydemåde, når du fx siger "rør i dejen" eller "tilføj æg".
Vi dykker ned i historien og taler om epoker i spansk og latinamerikansk historie. Vi laver også øvelser, hvor du og dine medkursister øver jer i at fortælle om noget, I har oplevet. På den måde får du sikkerhed i at bruge datiderne på spansk.

Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner af 45 minutter.
Den første undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før de næste to timer. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



LærebøgerBitácora 3 (Nueva edición), Libro del alumno ISBN 9788416657520
Bitácora 3 (Nueva edición), Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537, fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 3-4. Du kan med fordel købe bøgerne hos academicbooks.dk, og vi beder dig købe dem, før undervisningen starter.
Til arbejdet med den spanske grammatik bruger vi Tag tyren ved hornene, som du kan købe på tengbergmedia.com. Vi beder dig købe bøgerne, før undervisningen starter.

Praktiske oplysninger Kurset er planlagt for dig, der har haft spansk på niveau A1.1- B1.1 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om komplekse emner eller udtrykke din mening på et mere nuanceret spansk. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Du skal sætte tid af hver uge til at lave hjemmearbejde og 45 minutter til den fleksible lektion.
Der er 10-12 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Ana Acosta

Ana Lucina Acosta Gallego er født i Medellín i Colombias Andesbjerge, hvor hun uddannede sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Ved siden af sin profession arbejdede hun som vikar i undervisning af spansk som modersmål og fremmedsprog. Det var netop spansk, som gjorde, at hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med og flyttede til Danmark med i 1994. I Danmark besluttede hun at blive spansklærer og tog flere kurser på blandt andet universiteterne i Salamanca og Granada, Instituto Tandem og Instituto Cervantes i metodologi og didaktik i spansk som fremmedsprog. Hun har undervist i spansk mange forskellige steder, siden 2004 her på Studieskolen.

Ana anbefaler:
Spansk i København:

  • Den colombianske folkloredansegruppe Colombia Viva er en kulturel sammenslutning af frivillige af forskellige nationaliteter, der ønsker at åbne et colombiansk kulturvindue i Danmark. 
  • Caporales DK er en boliviansk folkloristisk dansegruppe i Danmark. Den består af frivillige af forskellige nationaliteter, der gerne vil fremme kendskabet til den bolivianske kultur. 
  • Peña Flamenca "De Copenhague El Duende" Nørrebrogade 52,  2200 Copenhague, Dinamarca 21407933  Sara Nyegaard, kontakt@elduende.dk

Spansk på nettet: AulaDiez tilbyder forskellige typer øvelser. http://www.auladiez.com/ejercicios/
Spansk på Youtube: På denne kanal tilbyder en spansklærer videoer til at lære og øve spansk. http://www.youtube.com/user/papitus
Mad: Latinamerikansk mad kan sagtens laves i Danmark, der er flere udenlandske butikker, hvor man kan købe ”Harina Pan” for at lave de traditionelle majstortillas, rodfrugter som cassava/maniok, grøntsager som madbananer/plantain og fisk som tilapia.

Show moreShow less

B1.1 Spansk på mellem niveau 2. del - online flex

28 April - 23 June

Register