A2/B1 Grammatik brush-up - få styr på datiderne - intensivt i uge 33

Start
Monday August 10
Price
DKK 925
Reduced price
DKK 835
Lessons
15
Start 10.08.2026
Period 10.08.2026 to 14.08.2026
Lessons 15
Course no.: 5320-26
Teacher cand.mag. Beatriz Molina Alcántara
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 119
Time Mon 16:30 - 19:00
Tue 16:30 - 19:00
Wed 16:30 - 19:00
Thu 16:30 - 19:00
Fri 16:30 - 19:00
Price DKK 925
Reduced price DKK 835
Time Mon 16:30 - 19:00
Tue 16:30 - 19:00
Wed 16:30 - 19:00
Thu 16:30 - 19:00
Fri 16:30 - 19:00

Der er fire forskellige datidsformer på spansk - lær at bruge dem rigtigtKan du de spanske datider? Hvis du gerne vil blive mere sikker på dem, er dette kurset for dig. Her kommer vi nemlig ind på forskellene mellem de fire datidsformer på spansk, og hvornår du skal bruge dem. Du kan være med, hvis du har fulgt undervisningen på A1- og A2-niveau, har fulgt nogle trin på B1-niveau eller på en anden måde har nået B1-niveau i spansk.

De fire datidsformer er:


  • pretérito perfecto (førnutid = perfektum)

  • pretérito indefinido (punktuel eller afsluttet datid = præteritum)

  • pretérito imperfecto (uafsluttet datid = imperfektum)

  • pretérito pluscuamperfecto (førdatid = pluskvamperfektum)


  • Du lærer at forstå, hvordan den datid, du bruger, ændrer betydningen af det, du siger. Vi anvender en masse praktiske eksempler, og du får tungen og hjernen på gled med sproglige øvelser, der gør dig bedre til at forstå nuancerne og vælge den korrekte datid.

    På dette kursus

    • analyserer vi betydningen af de forskellige datidsformer

    • reflekterer vi over brugen af hver datidsform i kontrast til de andre

    • øver vi brugen af datidsformer



    Arbejdsformer og -sprogUndervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.

    Vi kommer så langt, vi kan, på spansk, og efter behov benytter vi dansk.

    UndervisningsmaterialeUnderviseren uddeler materialet, som er inkluderet i kursusprisen.

    Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

    • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

    • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

    • kommunikere med din underviser og dine medkursister

    • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



    Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har fulgt undervisningen på A2- eller B1-niveau, og som ønsker at få styr på datiderne på spansk og samtidig forbedre dit niveau og få et mere flydende sprog. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
    Der er 13-20 kursister på holdet.

Beatriz Molina Alcántara

Beatriz kommer fra den solrige by Córdoba i det sydlige Spanien og har boet i København siden 2021.

Hun har en uddannelse i engelsk sprog og litteratur fra universitetet i sin hjemby og er uddannet oversætter ved Universidad de Granada. Desuden har hun for nylig afsluttet sin kandidatuddannelse i undervisning i spansk som andetsprog.

Beatriz fortæller:
"Hej! Jeg hedder Beatriz, men du er velkommen til at kalde mig Bea.

I mange år arbejdede jeg som freelanceoversætter, men da jeg flyttede fra Spanien til Sverige, opdagede jeg, at min virkelige passion var spanskundervisning. Jeg har haft mulighed for at bo og undervise i spansk i Sverige og Singapore, og det har været virkelig berigende både fagligt og personligt.

Det, jeg bedst kan lide ved at undervise i spansk, er muligheden for at dele min passion med kursisterne og se dem blive bedre og bedre til at kommunikere. Noget, jeg synes er rigtig rart ved undervisningen, er muligheden for at møde så mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde, hvilket resulterer i en tovejs læringssituation, hvor ikke kun kursisterne lærer af deres underviser, men også omvendt."

Beatriz’ tips til at lære spansk:

  • Der er ingen 'tabt tid', når du lærer et sprog: hvert ord, der læses, hver sang, der lyttes til og hver fejl er en læringsmulighed. Kom i kontakt med sproget, selvom du ikke forstår det fuldt ud!
  • Sociale medier tilbyder utrolig mange muligheder: tjek kontoen @spaneasy på Twitter eller udforsk hashtaggene #aprenderespañol eller #españolonline på Instagram for en hurtig spansklektion.
  • Kør ind på dine streamingplatforme og find nogle shows på spansk, som du kan nyde med undertekster. Mine personlige anbefalinger er La casa de las Flores, en mexicansk mørk komedie om Flores-familiens liv og La chica de nieve, en tempofyldt thriller baseret på en roman af den spanske forfatter Javier Castillo.
  • Besøg nogle spansktalende steder! Jeg kan ikke anbefale dig stærkt nok at besøge min hjemby Córdoba i Spanien i maj måned. Jeg lover, at du ikke vil fortryde det.

¡Nos vemos!

Show moreShow less

A2/B1 Grammatik brush-up - få styr på datiderne - intensivt i uge 33

10 August - 14 August

Register