Fra forskning til undervisning

Christiane Steenstrup
Studieskolens fransklærer Christiane Steenstrup har taget rejsen fra det elitære franske skolesystem til Danmark. Efter et år i Australien, hvor hun fik kendskab til det australske system, har hun nu i mange år undervist i fransk sprog og mange aspekter af fransk kultur og samfundsliv.


Undervisning og uddannelse har været centrale begreber i hele Christiane Steenstrups liv. Hun kender forskellige systemer indefra.  Hun gik selv i skole i Frankrig, og hendes børn har gået i skole i Australien og Danmark. Og så har Christiane undervist i store dele af sit liv. Siden 1994 har hun undervist i fransk på Studieskolen.

Christiane er født i Nice, hvor der, som hun siger, ”er palmetræer og sol.” Hun boede fire år i omegnen af Bordeaux, i familiens vinslot, der også tjente som sommerhus. Hun blev uddannet inden for biologi og biokemi i Frankrig og kom til Danmark, lige da hun var færdig med studierne. Her fik hun arbejde med det samme på Novo, hvor hun arbejdede med forskning.

Skolegang med disciplin
”Jeg arbejdede tre år med rotter, kaniner og høns. Men der var andre vilkår dengang, så da jeg fik et barn i 1970, måtte jeg holde op med at arbejde,” siger hun. Efter nogle år som hjemmegående begyndte Christiane at arbejde igen, denne gang som lærer i biologi på Prins Henriks Skole.
”Det var morsomt,” griner Christiane, ”det var ligesom at komme tilbage til en rigtig fransk skole med disciplin. Eleverne stod på række ude i gangen, og de satte sig først ned, når jeg var kommet ind i klasselokalet.”
Christiane kender det franske skolesystem fra sin egen skolegang. ”Der er meget disciplin. Undervisningen er elitepræget med mange tests, og det er meget bogligt. Men jeg elskede det, for jeg er lidt af en nørd,” siger hun og griner.
”Det danske system er mere frit,” mener hun, ”mere kreativt. Der er færre elever i klassen, og man prøver at få dem til at tænke selv.”

Kreative opgaver og sammenhold i Australien
Efter nogle år rejste familien til Australien, hvor hendes mand havde fået mulighed for at forske i et år. Her lærte hun det australske skolesystem at kende. Familiens to børn kom på almindelige, australske skoler, datteren i 5. klasse, sønnen i 6. klasse.
”I det australske system er der mange undervisningstimer, og det er også præget af disciplin som det franske. Men det er ikke så bogligt, der er mange praktiske aktiviteter. Fx skulle eleverne få et lille træ til at vokse, og de skulle lave forsøg med planter derhjemme. De fik mange selvstændige opgaver, som de skulle udføre hjemme og så fortælle om i klassen. Det var meget spændende.”
Men den bedste oplevelse var måske at se, hvordan der praktisk taget ikke foregik mobning, derimod var der meget sammenhold.
”På vores datters skole blev eleverne delt i ’huse’. Hvert ’hus’ bestod af elever fra alle klassetrin, så børn fra de mindste klasser og op til de store klasser samarbejdede på tværs af niveauerne. De lavede praktiske opgaver som at rydde op i skolegården, eller de store hjalp de små med at lære at læse,” fortæller Christiane. ”Det gav et imponerende samarbejde. Man gør dem ansvarlige og får dem til at være gode kammerater, det er imponerende. Så det australske system, der er en mellemting mellem det franske og det danske skolesystem, er meget tiltalende. Men der er selvfølgelig plusser og minusser ved alle tre systemer,” siger Christiane.

Fra biologi til fransk sprog og kultur
Fra familien kom hjem til Danmark og til i dag, har Christiane arbejdet med formidling af fransk sprog og kultur på mange måder. ”For det med forskning, det kan man godt droppe, når man har været væk i nogle år,” konstaterer Christiane. Fx har hun bearbejdet omkring 30 franske bøger til easy readers på forskellige niveauer. Hun har været selvstændig oversætter i 15 år, hun har indtalt franske tekster, fra klassisk litteratur til kommercielle og tekniske tekster, og hun har undervist i fransk.
På Studieskolen har Christiane nogle meget velbesøgte og populære hold på højt niveau, dem vi kalder ’Langue et conversation’ og ’Conversation et discussion’. Her taler de om mange forskellige ting. Ofte læser holdet en roman, som de taler om. Her er Christianes franske skolegang til stor nytte. For i gymnasiet læste hun ældre fransk litteratur, hun var igennem litteraturen fra 1600 til 1950, og hun læste meget filosofi. ”Jeg har læst flere tekster af Kierkegaard, end de fleste danskere har,” som hun siger.
Ofte består halvdelen af Christianes kurser af samtale om nyheder, økonomi, politik og de store personligheder i Frankrig, og man laver sammenligninger mellem fransk og dansk kultur. ”Det er en enorm fordel, at vi i lokalerne har alle de tekniske hjælpemidler, som vi har. Det er fantastisk, at kursisterne kan se og høre de personer, vi taler om,” siger Christiane.

Mere dansker end franskmand
Hun er glad for at undervise i fransk. ”Nu er jeg mere dansker end franskmand,” siger hun, ”så undervisningen får mig for det første til at vedligeholde min baggrund. For det andet synes jeg, at jeg er med i alt det, der foregår i Frankrig. Jeg kan følge med og sammenligne med Danmark. For det tredje synes jeg, det er utroligt givtigt at tale med voksne om fransk litteratur og franske nyheder. De ser det måske fra et andet synspunkt, og så kan vi diskutere det. Ikke mindst synes jeg, det er ret underholdende. Og det synes de også!”
I Danmark er der en myte om, at det kun er kvinder, der går til fransk. ”Det er ikke rigtigt,” siger Christiane. ”Jeg har også hold, hvor der er flest mænd.” 
Selvom Christiane er vokset op i Frankrig, savner hun ikke landet. ”Slet ikke,” siger hun og griner og ryster på hovedet, ”absolut ikke.” Hun tager derned et par gange om året, men familien tager også to gange om året til Milano. ”Selvfølgelig kan man sige, at jeg savner sol og palmetræer, men ikke specielt meget. Men jeg føler mig højt privilegeret, fordi jeg har boet i tre lande og derfor kender tre kulturer.”

 

Susanne Gram Larsen