¡Hola! Tag et kursus, så du kan klare dig i Spanien og andre lande, hvor man taler spansk. Vi har spanskkurser på alle niveauer.
Spansk er hovedsproget i mange dele af verden. Spansk er din adgangsbillet til god kontakt med de mennesker, du møder på rejser til Spanien og Syd- og Mellemamerika. Uanset om du skal besøge Prado-museet i Madrid, vandre i Perus bjerge eller opleve påskeprocessioner i Malaga, så bliver din rejse mere indholdsrig, når du kan tale med de lokale. Det er ganske enkelt også sjovere at gå ud og spise og kunne forstå og bestille fra menukortet på spansk.
Over en halv milliard mennesker i verden taler spansk! Det er også et af de officielle sprog i både FN og EU. Derfor kan et flydende spansk være din vej til drømmejobbet i både ind- og udland.
På Studieskolen tilbyder vi spanskkurser på mange forskellige niveauer og med forskellige formål. Alle niveauer er defineret i forhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Vores spanskkurser foregår i indre by i København. Men hvis du ikke har mulighed for at komme til os, så kan du alligevel godt lære spansk på Studieskolen. For vi tilbyder en række kurser på forskellige niveauer, og de foregår online som fjernundervisning med video og lyd. Det foregår på samme måde, som hvis du sad i klasseværelset. Se alle spansk onlinekurser her.
Se alle spanskkurser her nedenfor - ved hvert kursus står der præcist, hvad vi laver, og hvad du lærer.
Læs om, hvordan undervisningen foregår på Studieskolen. Vi ser sprog som et middel til at kommunikere med andre mennesker - derfor lærer du fra starten at bruge sproget, at kommunikere.
Skal du finde det rigtige kursus, der passer lige til dig? Så tag vores online sprogtest i spansk. Når du har taget testen, kan vores sprogkonsulent nemmere vejlede dig til det helt rigtige kursus.
Leder af spansk, tysk og portugisisk
Otto Lykketoft har lært spansk på Studieskolen. Se med og hør, hvorfor Otto synes, at Spanien har en fed kultur, og hvorfor det er sjovt at kunne tale spansk. Filmen er lavet af Det Nationale Center for Fremmedsprog.