Menu

A1.3 og A1.4 For dig, der kan lidt spansk

Start
onsdag 14. februar
Pris
kr. 3.050
Nedsat pris
kr. 2.745
Lektioner
51
Start 14.02.2024
Periode 14.02.2024 til 12.06.2024
Lektioner 51
Hold nr.: 3309-24
Underviser cand.mag. Beatriz Molina Alcántara
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V270
Tid ons 17.00 - 19.30
Pris kr. 3.050
Nedsat pris kr. 2.745
Tid ons 17.00 - 19.30

Tal spansk i næsten alle situationer på din næste rejse
Du kan allerede lidt spansk, men du vil gerne lære mere. På dette kursus går du fra begynder til let øvet. Dit spansk bliver mere nuanceret, du kan tale om flere ting - og på din næste rejse kan du nu bruge spansk i næsten alle situationer.

Du lærer bl.a. at


  • reservere et hotelværelse

  • sige, at du er enig eller uenig i noget

  • klage over noget - og tage imod en undskyldning

  • beskrive din dagligdag

  • give personlige oplysninger

  • lave aftaler



På hotel, på besøg og på restaurant
Du øver ord og udtryk, du typisk får brug for på din rejse. Fx hvis du skal tjekke ind på et hotel, spise på restaurant eller på besøg i et privat hjem. Du lærer også at tale om vejr, klima og den rigtige beklædning. Og at klage, hvis det skulle blive nødvendigt, men selvfølgelig også at give ros!
Som altid taler vi meget i timerne, så du får god mulighed for at øve det, du lærer undervejs. Vi repeterer også tidligere ting på en sjov måde med bl.a. spil - for det er nu engang med gentagelse og sjov, at vi bedst lærer sprog.
Du læser om interessante steder og deres kultur, natur og historie i lærebogen, der tager dig med på en stor virtuel rejse. Du 'besøger' Mallorca og Caminoen i Spanien og Cuba, Ecuador, Inkastien i Peru, Chile og Argentina i Latinamerika.
Din grammatik får også et stort boost. Bl.a. lærer du at sammenligne ting og at tale om noget, der skete i fortiden.

Du taler meget spansk i timerne
På Studieskolen har vi fokus på, at du får talt en masse. Vi øver udtalen, så du både selv bliver forstået og kan forstå, hvad der bliver svaret! Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

Lærebøger
Nos vemos hoy 1 Edición para estudiantes ISBN 9788418625169 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 7-12. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Description in English
Do you already speak a little Spanish? Get ready for your next trip!
If you already speak a little Spanish but would like to learn more, then this is the course for you. On this course, you go from beginner's to basic level. You learn to use Spanish in more nuanced ways, and on your next trip, you will be able to use Spanish to handle most situations. We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the student's book and work book.

Teaching material in English:
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273161 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273178 (work book) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 7-12. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Beatriz Molina Alcántara

Beatriz kommer fra den solrige by Córdoba i det sydlige Spanien og har boet i København siden 2021.

Hun har en uddannelse i engelsk sprog og litteratur fra universitetet i sin hjemby og er uddannet oversætter ved Universidad de Granada. Desuden har hun for nylig afsluttet sin kandidatuddannelse i undervisning i spansk som andetsprog.

Beatriz fortæller:
"Hej! Jeg hedder Beatriz, men du er velkommen til at kalde mig Bea.

I mange år arbejdede jeg som freelanceoversætter, men da jeg flyttede fra Spanien til Sverige, opdagede jeg, at min virkelige passion var spanskundervisning. Jeg har haft mulighed for at bo og undervise i spansk i Sverige og Singapore, og det har været virkelig berigende både fagligt og personligt.

Det, jeg bedst kan lide ved at undervise i spansk, er muligheden for at dele min passion med kursisterne og se dem blive bedre og bedre til at kommunikere. Noget, jeg synes er rigtig rart ved undervisningen, er muligheden for at møde så mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde, hvilket resulterer i en tovejs læringssituation, hvor ikke kun kursisterne lærer af deres underviser, men også omvendt."

Beatriz’ tips til at lære spansk:

  • Der er ingen 'tabt tid', når du lærer et sprog: hvert ord, der læses, hver sang, der lyttes til og hver fejl er en læringsmulighed. Kom i kontakt med sproget, selvom du ikke forstår det fuldt ud!
  • Sociale medier tilbyder utrolig mange muligheder: tjek kontoen @spaneasy på Twitter eller udforsk hashtaggene #aprenderespañol eller #españolonline på Instagram for en hurtig spansklektion.
  • Kør ind på dine streamingplatforme og find nogle shows på spansk, som du kan nyde med undertekster. Mine personlige anbefalinger er La casa de las Flores, en mexicansk mørk komedie om Flores-familiens liv og La chica de nieve, en tempofyldt thriller baseret på en roman af den spanske forfatter Javier Castillo.
  • Besøg nogle spansktalende steder! Jeg kan ikke anbefale dig stærkt nok at besøge min hjemby Córdoba i Spanien i maj måned. Jeg lover, at du ikke vil fortryde det.

¡Nos vemos!

Vis mereVis mindre

A1.3 og A1.4 For dig, der kan lidt spansk

14. februar - 12. juni

Tilmeld