Menu

Italiensk film og debat

Date
16.05.2025
Price
DKK 0
Start 16.05.2025
Lessons 3
Event no.: 3495-25
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Price DKK 0

Film & Debat på Studieskolen: musik, liv og venskab på et transatlantisk dampskib
Hvis du kan lide italienske film, og hvis du har lyst til at tale på italiensk (eller dansk) om film og diskutere temaerne, så kom med til denne filmvisning og deltag i den efterfølgende debat. Gode film indeholder altid nogle temaer, der er spændende at tale om.

Vi dykker ned i en rørende og poetisk film af den berømte instruktør Giuseppe Tornatore, med et prisvindende lydspor komponeret af Ennio Morricone. Filmen foregår i de sidste årtier af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, da der var en betydelig udvandringsbølge fra Europa, herunder Italien, til Amerika. Samtidig begyndte velhavende amerikanere at realisere deres drøm om at besøge det gamle Europa, deres forfædres land. I denne spændende periode følger vi den sensationelle historie om en virtuos pianist, der blev født, levede og endte sine dage på det dampskib, som en blandet menneskehed af rige kapitalister på ferie og proletarer, der søgte lykken, rejste med. Filmen er også historien om et stort venskab, om kærlighed og livet i det hele taget, med alle dets glæder, frygt og sorger.

Underviser Rossana Soro introducerer filmen på letforståeligt italiensk. Efter filmvisning går debatten i gang. Du kan vælge at debattere på italiensk eller på dansk.

Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og du kan kommentere, hvilke aspekter du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.

Det foregår:
Fredag den 16. maj kl. 15.00-18.00
Studieskolen, Borgergade 14, 1. sal, aud. 127


Alle er velkomne.
Det er gratis, men du skal tilmelde dig.

Rossana Marisa Soro

Rossana Marisa Soro er cand.ling.merc. i International Business Communication og italiensk fra CBS, hvorfra hun også har en bachelor i engelsk og italiensk. Hun er statsautoriseret translatør og tolk i italiensk og oversætter, og ikke mindst italiensklærer.

Inden for italiensk litteratur vil Rossana gerne anbefale alle at læse "Canne al vento", "Cosima", "L'edera" og "Elias Portolu" af Grazia Deledda (vinderen af Nobelprisen i litteratur i 1926); "Cristo si è fermato a Eboli” af Carlo Levi, Eugenio Montales hermetiske digte og Susanna Agnellis “Vestivamo alla marinara”. 

Fra den sardiske madlavningstradition anbefaler hun ”Ravioli di ricotta e limone in sugo di pomodoro”, malloreddus-gnocchi, ”Savadas” (indbagt pecorino-ost med honning), amaretti (makroner af søde og bitre mandler) og ”casadinas” (små tærter med ricotta og ost) og selvfølgelig det dejlige fladbrød ”pane carasau”, og inden for vinverdenen rødvinen Cannonau di Sardegna og hvidvinen Vermentino.
Show moreShow less

Italiensk film og debat

Register