Fyraftensdebat - Vaner i (sprog)læring

Date
04.09.2026
Price
DKK 0
Start 04.09.2026
Lessons 2
Event no.: 9085-26
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Price DKK 0

Hvordan kan vaner bruges i (sprog)læring?
Kom til en fyraftenssamtale om vaner – og om hvordan de kan støtte eller hindre læring.

Vi taler ofte om gode og dårlige vaner i forbindelse med kost, livsstil og trivsel. Men hvad sker der, når vi begynder at arbejde mere bevidst med vaner i en læringssammenhæng? Hvilken forskel kan det gøre – for den enkelte elev, og for dig som underviser?


Til denne fyraftenssamtale inviterer vi et lille panel til at introducere deres arbejde med vaner og lægger op til en åben og praksisnær samtale. Der vil være god tid til spørgsmål og diskussion, så du i løbet af aftenen kan få et billede af hvordan du kan arbejde med vaner som en del af din egen undervisning.


Du møder:Anders Colding-Jørgensen Anders er adfærdspsykolog, uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet, og har arbejdet med vaner og adfærd i mere end 20 år. Til dagligt holder han foredrag, hjælper virksomheder og har klienter i sin egen klinik. Han har udviklet Vaneinstituttet – et gratis online-univers hvor han introducerer hvordan man kan arbejde med vaner på en meningsfuld måde gennem podcast, nyhedsbrev, online forløb, live meetups og publikationer.
Læs mere om Anders og vaneinstituttet her


Morten Smith-Hansen Morten er lektor i spansk og historie på Ørestad Gymnasium i København. Siden 2014 har han udviklet og stået bag OEG-mentor – et tilbud for alle elever på Ørestad Gymnasium som hjælper dem med selv at skabe motivation og overblik, planlægge og prioritere deres energi og på den måde bevidst opbygge gode vaner til en meningsfuld læringsproces.
Læs mere om OEG-mentor her


Christoph Schepers (facilitator) Christoph er udviklingskonsulent på Studieskolens kompetencecenter le:v:el og har arbejdet med motivation og læring i 30 år. Han har udviklet sprogcoaching som en coachende tilgang til sproglæring og arbejdet med vaners betydning for læringsprocesser som en integreret del af dette i de seneste 10 år.
Du kan læse mere om le:v:el og Christophs arbejde her


Hvad får du ud af det? • En introduktion til vaner og deres betydning for vores adfærd
• Indblik i hvordan vaner kan støtte – og potentielt forstyrre – læringsprocesser
• Perspektiver på vaner som didaktisk værktøj i din undervisning
• Mulighed for at sparre med andre undervisere og deltage aktivt i samtalen
• En hyggelig eftermiddag med andre der brænder for sprog og læring

Vær med i samtalen Arrangementet henvender sig til undervisere og andre med interesse for læring, didaktik og nye undervisningsformer.

Det foregår:Fredag den 4. september kl. 17.00–19.00

På Studieskolen, Borgergade

Det er gratis, men du skal tilmelde dig i forvejen. Det kan du gøre her – og inviter gerne en kollega med.

Studieskolens kompetencecenter le:v:el inviterer løbende til fyraftensdebatter, hvor vi sætter fokus på motivation, læring og udvikling i undervisningen.

Christoph Schepers

Christoph Schepers is a trained language teacher and coach and has been working with foreign language didactics since 1995. He is a development consultant at Studieskolen’s competence center for language learning, le:v:el, and he has led several European projects focusing on developing and implementing language coaching in foreign language teaching.
He holds a master’s degree (cand.mag.) in German, philosophy and Nordic literature, and has extensive experience with course design. Christoph was born in the Ruhr area of Germany, in the small town of Datteln near Dortmund.
Show moreShow less

Frida Gardarsdottir

Frida er opvokset i Island og kender islandsk sprog og kultur indefra. Hun er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, har pædagogikum fra Islands Universitet og har undervist i gymnasiet i Island. 
Formidling er den røde tråd i Fridas arbejdsliv – undervisning og kommunikation som to sider af samme sag. I hendes tilgang til sprogundervisning er spørgsmålet ikke om mere øvelse, men om større bevidsthed: Hvad virker for den enkelte, og hvordan bliver det til konkret handling? 
Hos le:v:el – Studieskolens kompetencecenter for sproglærere – underviser Frida i sprogcoaching, læringscoaching og klassecoaching.

Frida anbefaler:
De lyse sommernætter:
“Der er noget ved en islandsk sommernat, som ikke lader sig beskrive – kun opleves. Dobbeltbekkasinens vinger summer over mosen, og lyset skifter i blege guldtoner mellem skumring og daggry uden nogensinde at slukke helt.”
Islandsk kultur: 
“Island er en nation af fortællere og komponister. Musikscenen spænder fra Björk og Sigur Rós til Ásgeir Trausti – og er du til den mere klassiske islandske sangtradition, er der en rig skat af smukke tekster at følge med i hos sangere som Ellý Vilhjálms og Haukur Morthens. 
Litteraturen oversættes flittigt til dansk: Prøv Halldór Laxness i nye oversættelser eller nyere forfattere som Auður Ava Ólafsdóttir, Jón Kalman Stefánsson eller Sjón. Og islandsk film blomstrer – med en ny generation af instruktører som tør og gør, bl.a. Rúnar Rúnarsson og Ísold Uggadóttir.”
Få islandsk ind i din hverdag: 
“RÚV, det islandske public service-medie, er en guldgrube. RÚV Auðskilið har nyheder på lettilgængeligt islandsk, RÚV Orð lader dig lære via ægte tv-indhold – og på Instagram og Facebook poster RÚV løbende korte, sjove reels, så du kan få mere islandsk ind i hverdagen.

Show moreShow less

Fyraftensdebat - Vaner i (sprog)læring

Register