Den røde tråd er russisk

Anna Libak
For Anna Libak har det at kunne russisk været definerende for hele hendes voksne liv. For mere end tyve år siden satte hun sig for at knække koden til det komplicerede sprog. Siden har hun aldrig sluppet det.


Anna Libak er udlandsredaktør på Berlingske og har travlt med russiske fly, Sinai-ørkenen og konspirationsteorier, den dag vi mødes. Til sagen. Hun går fluks i gang med at fortælle om sit liv med russisk.

”Jeg har gjort det lidt anderledes, end man normalt gør. Som regel begynder det hele jo med en fascination af en kultur, hvis sprog man så bliver sulten efter at kunne. Men jeg begyndte min karriere med russisk i Forsvaret, og dengang i 1987 hed Rusland stadig Sovjetunionen og var lukket land, så at sige. Flere af mine russisklærere i Forsvaret havde aldrig været i Sovjet, for det var jo fjendeland,” fortæller Anna Libak. 

I forsvarets sprogskole
At uddanne sig til sprogofficer var hård, disciplineret skoling. Timevis af overvågede øvelser i sproglaboratoriet, et fænomen der dengang var tiptop moderne, hundredvis af forsvarsrelaterede gloser lært udenad hver uge. Anna Libak fortæller, at hun hver morgen, når hun cykler forbi hovedbanegården, konstaterer, at hun stadig kan huske, hvad en afkoblet togvogn hedder på russisk: отцепленный вагон [ottseplennyj vagon].

"Da jeg blev færdig som sprogofficer i 1989, begyndte jeg at læse russisk på Aarhus Universitet med det samme. Jeg havde lært så meget russisk på sådan en koncentreret måde, og jeg var ivrig efter at lære landets kultur at kende."

Indhentet af virkeligheden
Russisk på Slavisk Institut var lige så kulturelt og litterært orienteret, som Forsvaret havde været rettet mod en koldkrigspræget virkelighed. Men blomstrende var det russiske miljø i de år – både i den ene og den anden variant.

”Putin siger, at det er bedre at være frygtet end til grin. Der er nemlig respekten til forskel. Set i det lys behøver man ikke bekymre sig for, om der er nogen, der vil lære russisk i de kommende år,” siger Anna Libak og griner. 

Hun følte sig midt i verdenshistoriens vingesus med Berlin-murens fald, glasnost og perestrojka, da hun som en af de første russiskkyndige danskere rejste rundt i det ’nyåbnede’ Sovjet. Hun blev bidt af at forstå russerne og deres liv, og da Sovjetunionen brød endeligt sammen, måtte hun skifte til statskundskab. Russisk på Slavisk Institut handlede for meget om at analysere Pusjkins digte og for lidt om virkeligheden. Og Anna Libak havde brug for at diskutere og analysere alt det, der skete i verden netop da.

”På statskundskab fik jeg dén debat, og så rejste jeg, alt det jeg kunne komme til. Det var nogle store oplevelser for mig.”

Sprog er levet liv
I hele sin studietid arbejdede Anna Libak som tolk for det danske politi og de danske domstole. Hun kom ud for lidt af hvert, og der var ikke juridiske ordbøger fra og til russisk, så oversættelserne gik ofte via tyske ordbøger. Som 26-årig skrev hun sig til en fast stilling på dagbladet Information – her kom hendes kendskab til Rusland hende også til gode. Siden er det gået slag i slag med Anna Libaks karriere og det russiske. Hun mødte sin mand, der også er sprogofficer i russisk, i Forsvaret. Han er i Udenrigsministeriet, og de var sammen udstationeret i Moskva i fire år. Anna Libak var korrespondent for Berlingske, og det, kombineret med de døre, parrets tre børn åbnede, gjorde, at hun fik Rusland helt ind i sjælen. Dér er det blevet.

”Jeg har haft gavn af Forsvarets praktiske, håndværksmæssige tilgang til sprog. Det skal bruges fra dag ét, for det giver en mulighed for at kaste sig ud i virkeligheden, begribe en verden og et folk og mærke, hvordan de lever, og hvem de er. Det er en fantastisk nøgle til at forstå sig selv og sit eget land og folk,” fortæller Anna Libak og fortsætter:

”Det var sådan en hård proces at lære russisk, at jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville slippe det sprog igen. Det løfte har jeg holdt! Jeg følger stadig Rusland og russerne gennem radio, tv og aviser, og jeg synes, det beriger mit liv. At kunne russisk og at kende Rusland og dets befolkning godt hjælper mig til stadighed med at kende mig selv og Danmark. Det føles meget sundt.” 

Om Anna Libak
Anna Libak er født i 1968. Hun har bestredet en række prestigefulde poster i den danske avisbranche: udenrigskorrespondent for Berlingske, skribent og litteraturredaktør ved Weekendavisen. I dag er hun udlandsredaktør på Berlingske. Desuden er hun en kendt og meget brugt kritiker og debattør i både radio og tv.


af Christa Leve Poulsen