Nationalstaterne i Europa er udfordret på sammenholdskraften i disse år. De baltiske lande med store russiske mindretal, Italien med stridigheder mellem nord og syd, Belgien med fransk- og flamsktalende befolkninger, Storbritannien, hvor Skotland tilsyneladende er på vej til selvstændighed.
I Spanien er tendensen tydelig med løsrivelsesønsker fra store dele af befolkningen i de to nordlige regioner Catalonien og Baskerlandet. Der er al mulig grund for danskere til at interessere sig for denne europæiske tendens, mener historikeren Carsten Humlebæk. Han er lektor på CBS og cand.mag. i spansk med en ph.d. i spansk historie fra European University Institute i Firenze.
”Vi er sådan et lille land i Danmark. Og vi er så relativt homogene. Det siger vi i hvert fald til os selv, og så glemmer vi selvfølgelig, at der er nogle færinger og nogle grønlændere, inuitter, i rigsfællesskabet, som er ret forskellige fra os selv og taler andre sprog. Historikeren Uffe Østergård har sagt det sådan, at grunden til, at Danmark er sådan en lille homogen stat, er, at vi har været rigtig gode til at tabe krige. Hvis vi nu stadig havde haft Slesvig-Holsten og Skåne, så havde vi haft områder, som ganske givet ville føle sig som noget andet end danskere,” siger Carsten Humlebæk.
En linje tværs over Spanien
Både i Catalonien og i Baskerlandet fremføres der økonomiske argumenter for, at disse regioner ville stå stærkere uden tilknytningen til Spanien. Men ifølge Carsten Humlebæk holder argumenterne ikke ret godt vand.
”Det er dybest set en nationalistisk diskurs: hvis vi bare ikke havde været i Spanien, så ville vi slet ikke have haft den her krise,” forklarer Humlebæk.
Man kan tegne en linje tværs hen over Spanien. Nord for linjen er arbejdsløsheden lidt lavere end gennemsnittet, og syd for linjen er den lidt højere end gennemsnittet. Catalonien tilhører den nordlige del af Spanien, og arbejdsløsheden er således lavere, end den er i fx Andalusien i syd. Catalonien er en rig region med megen industriel aktivitet, men økonomien er ikke væsentligt anderledes end Spaniens økonomi som gennemsnit.
”Derfor er der rigtig mange ting, der tyder på, at selvom catalonierne ikke havde været en del af Spanien, så ville de have haft nogenlunde den samme krise. Bankerne er i krise, de har den samme bygge-bolig-boble, som de havde i resten af Spanien, som brast, og som har ført til store tab på mursten rundt omkring og så videre.”
Baskerlandet har en noget anderledes økonomi. Baskerlandet var tidligere en region med mere tung industri, men gennemgik en svær omstilling allerede i 80’erne og 90’erne, hvor meget af den tunge industri lukkede. Baskerne har derfor faktisk en anderledes økonomi, hvor det går signifikant bedre end i andre regioner.
”De har mindre arbejdsløshed end gennemsnittet. De har mindre underskud. De har ikke været nødt til at skære så hårdt i de sociale ydelser. Derfor er baskernes tilfredshed med deres egen regionsregering også blandt de højeste i hele Spanien.”
Skulle egentlig have været biolog
Carsten Humlebæk læste i sin tid fransk som HF enkeltfag og var begejstret for at kunne tale med franskmændene på sine mange rejser til Frankrig som ung. Men da han skulle til at vælge studie, så skulle han nu egentlig have været biolog.
”Men så skulle jeg bruge et helt år på at tage fysik og kemi på gymnasialt højniveau. Og der tænkte jeg, at det var lidt tørt: fem dage om ugen med to timers fysik hver dag. Så jeg gav mig selv en gave, der hed: Så må jeg få lov at få et sprog! Det var lidt tilfældigt, at det blev spansk, men jeg elsker sprog. Jeg kan godt lide at finde ud af mekanikken, men først og fremmest har det altid for mig været redskabet til at få adgang til at tale med og forstå mennesker: nøglen til at åbne en forståelse af andre kulturer.”
I de kommende år bor Carsten Humlebæk i Sevilla, hvor han forsker ved Universidad Pablo de Olavide.
Af Benedicte Christiansen